Peter Olesen

Indeholder "Anne Thomassen: Forord", "Birgit Madsen, Johan Zimsen Kristiansen, Peter Olesen: Indledning", "Dorothea Petersen: Jakob", "Bjarke Regn Svendsen: Tobias", "Gurli Munk Larsen: Eva", "Preben Jakobsen: Allan", "Jesper Vestergaard: Michael", "Annette Holdensen: En unavngiven datter", "Preben Heldager: Andreas og Pelle Emil", "Kaj Larsen: Hasse", "Lis Rovsing Olsen: David", "Jens Knudsen: Morten", "Hanne Bassøe: Tonni", "Jørn Munksgaard Christensen: Martin", "Ken Mortensen: Malene", "Bente Gufler: Anders", "Niels Hjort: Peter", "Peter Thelin Schmidt: Daniel", "Susanne Brøns: Andreas", "Niels Fogsgaard: Nanna", "Mille Aagesen: Felix", "Jane Balsgaard: Roman og Milan", "Søren Vallø Nielsen: Esben", "Karen Maigaard: Tobias", "Preben Munk: Janni", "Bent Andersen: Søren", "Birgit Madsen: Jon", "Tak", "Redaktører", "Praktiske henvisninger".

"Anne Thomassen: Forord" handler om at det kommer bag på selv formanden for Kræftens Bekæmpelse at det selv på mange års afstand fortsat er pinefuldt at have mistet et barn.
"Birgit Madsen, Johan Zimsen Kristiansen, Peter Olesen: Indledning" handler om at der hvert år er 600-700 danske forældrepar, der mister et barn. Her fortæller 25 forældre, hvordan det var og hvordan man finder lys i mørket.
"Dorothea Petersen: Jakob" handler om en 18-årig søn, der får ondt i knæet og det viser sig at være knoglekræft. Ingen af gymnasiekammeraterne kommer på besøg. Nok af angst for at se døden i øjnene. Jakob dør som 19-årig, men familien holder sammen og bliver stærkere.
"Bjarke Regn Svendsen: Tobias" handler om Tobias Lohne Svendsen, der i september 1999 blev dræbt af et vådeskud, som en kammerat affyrede med sin stedfars pistol. Tobias forældre var lige blevet skilt og moderen bor i Norge. Bjarke forsøger at være positiv og leve videre og som en positiv ting er han ikke mere bange for døden. Her i 2017 har han haft prostatakræft i tre år, så måske holder han ikke selv så meget længere, men han er afklaret med det hvad der så end sker.
"Gurli Munk Larsen: Eva" handler om en 20-årig datter, der begår selvmord med piller. Forældrene tackler det hver for sig og det ender med at de går fra hinanden.
"Preben Jakobsen: Allan" handler om en 14-årig der får T-celle leukæmi. Faderen har haft alkoholproblemer før, men er tørlagt nu og det skal ikke ødelægges af Allans død.
"Jesper Vestergaard: Michael" handler om en 9-årig, der har en svulst i hjernestammen. Familien har siden flyttet bopæl et par gange, men måske er det ikke en god ide?
"Annette Holdensen: En unavngiven datter" handler om en lille datter, hvis lunger ikke folder sig ud efter fødslen. Datteren dør uden at moderen har set hende mere end et øjeblik. Der er ingen modeller for den slags død i familien, så hun skal helt tilbage til oldemoderen, der på en vinter mistede tre børn til tuberkulose.
"Preben Heldager: Andreas og Pelle Emil" handler om trillinger, hvor først den ene dør af en streptokokinfektion, der måske kunne være opdaget i tide og behandlet. Og senere dør den anden af et stykke rugbrød i den gale hals hos dagplejemoderen. Det er ikke let.
"Kaj Larsen: Hasse" handler om en 4-årig søn, der får en svulst på lillehjernen og dør under et år senere. Familien er enige om at satse på håbet under hele forløbet og det hjælper meget. Her er lidt om livet kort efter Hasses død og om situationen 3 år efter. Hasse er ikke glemt og de synes stadig at de har tre børn.
"Lis Rovsing Olsen: David" handler om en 5-årig, der får konstateret en neuroblastom, tæt ved nyre og lever. Den bliver fjernet, men neuroblastom er ikke en god sygdom at få. Et par år efter kommer kræften tilbage. En professor på Rigshospitalet opererer, men kan fortælle at der ikke er noget at gøre. Og så går han. Det er jo ikke en måde at servere en dødsdom på! Men David stopper med kemo og får det kortvarigt bedre, indtil det går hurtigt ned ad bakke og han dør. Familien er ikke gode til at snakke om det og kommunen er fx helt usynlig i forløbet og efter dødsfaldet.
"Jens Knudsen: Morten" handler om en næsten 14 år gammel dreng, der dør i en sneulykke, da han får en stor klump tøsne ned over sig og bliver mast. Morgenen efter har det tøet kraftigt og al sneen er væk. 14 dage efter skal de holde fødselsdagsfest for hans tvillingebror, Jesper. Husk sorgen følges ikke ad, så pas på hinanden.
"Hanne Bassøe: Tonni" handler om en dreng, der hænger sig. For falck-folkene er det et job at tage ham ned. For moderen er det verdens ende. Tonnis bror har desværre en total tumbe som chef, som brokker sig vildt over at han ikke er kommet på arbejde.
"Jørn Munksgaard Christensen: Martin" handler om en 2-årig dreng, der får kræft og dør. Ikke af kræften, men af hjertestop pgra arvæv i hjertet.
"Ken Mortensen: Malene" handler om en pige på 12. Hun får ALL leukæmi som 6-årig og overlever i 6 år, men får flere tilbagefald undervejs. Niels Hausgaard: Man glemmer da ikke en ven, bare fordi han tilfældigvis er død.
"Bente Gufler: Anders" handler om en dreng på 5 år, der dør af en svulst i centralnervesystemet.
"Niels Hjort: Peter" handler om en dreng på 3, der dør af meningitis.
"Peter Thelin Schmidt: Daniel" handler om en dreng på 4 år, der 17 måneder gammel får konstateret en hjernesvulst på størrelse med en mandarin. Den bliver taget, men kommer igen.
"Susanne Brøns: Andreas" handler om en dreng på 13, der bliver kørt ned og dør. Han havde hætte på og musik i ørerne og overså bilen.
"Niels Fogsgaard: Nanna" handler om en pige på 3 år, som har medfødt AML leukæmi og bliver slidt op af infektioner og tilbagefald.
"Mille Aagesen: Felix" handler om en dreng på 3 1/2 måned der dør vuggedøden.
"Jane Balsgaard: Roman og Milan" handler om først at miste sin 17-årige søn Roman ved at han i kådhed falder ud over gelænderet i et kirketårn og derefter den 33-årige Milan ved at hans halspulsåre sprænges mens han er alene i sin lejlighed. Har hun nu fem børn eller tre, når folk spørger?
"Søren Vallø Nielsen: Esben" handler om en dreng på 20 måneder, der får leukæmi.
"Karen Maigaard: Tobias" handler om en ung mand på 19 år, Tobias Bendix Knudsen, der overser sin vigepligt og bliver ramt af en tankbil i et T-kryds. Han kommer med politieskorte fra Odense til København på Rigshospitalet. Hjernen hæver, han bliver konstateret hjernedød og respiratoren bliver slukket og han dør fem minutter efter.
"Preben Munk: Janni" handler om en pige på 10, der begynder at skele. Det viser sig at være en svulst på hjernestamme og den er inoperabel. Strålebehandling hjælper i starten, men så går det hurtigt ned ad bakke.
"Bent Andersen: Søren" handler om en dreng på 19, der dør af en blodprop i lungen, mens han spiller fodbold i en kamp, hvor hans far er dommer. Han er den yngste af tre brødre og de andre to er flyttet hjemmefra.
"Birgit Madsen: Jon" handler om en dreng på 2 år, der er adoptivbarn, men den danske adoptionsbevilling foreligger ikke endnu. Han får hjertestop under en lægeundersøgelse og dør akkurat ikke som forældreløs, for adoptionsbevillingen tikker ind på intensivafdelingens fax, lige som han holder op med at trække vejret.
"Tak" handler om alle der har bidraget til at bogen kunne udkomme.
"Redaktører" handler om de tre redaktører.
"Praktiske henvisninger" handler om Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre og om en håndfuld andre foreninger og komiteer.

Meget levende beretninger om død. Det er superhårdt at miste et barn og det er hårdt uanset om det er et langt eller ultrakort forløb.… (lisätietoja)

Indeholder "Ninna Würtzen: Forord", "Peter Olesen: Indledning", "Rosemarie Nielsdatter Houkjær: Et stort tomrum", "Jane Muus: Vi blev fattige", "Johan Zimsen Kristiansen: Flugten", "Piv Bernth: Man kan lære at leve rigtig godt med det", "Martin Holmegaard Andersen: Tårerne står i kø - et sug i maven", "Lise-Lotte Rebel: At dele smerte", "Kaare Troelsen: En ende på de natlige mareridt", "Per Stahl Skov: Jeg talte aldrig med nogen om min mor", "Annelise Hansen: Da lynet slog ned fra en skyfri himmel", "Helge Fosgaard: En lettelse at skrive", "Helle Baslund: Jeg slår ikke på andre folks børn", "Frans Rømeling: Jeg kunne hjælpe ved at holde op med at græde", "Niels Henrik Black Petersen: Din far er død, det er ikke noget at tude over", "Charlotte Arup: Er det mon et mønster?", "Alberte Winding: Hun er død for tiden", "Lars Rasmussen: Han kunne have gjort det bedre, mens han levede", "Bessie Dideriksen: Depressionen kom mange år efter", "Martin Christoffersen: Jeg kender ikke mine fem søskende", "Marianne Mortensen: Vinden - et billede på hans favntag", "Lise Ruth Kromann: Nogle gange nødvendigt med en barsk lektion", "Simon Lidegaard: Jeg fik aldrig rigtig lov at være barn", "Ole Hassager: Mine børn og jeg i samme situation", "Annemette Øster Jørgensen: Min mor og mormor døde af kræft samme dag", "Kirsten Lindegaard: Reaktion på denne bog", "Peter Olesen: Et dybt slæbespor i sjælen", "Tak".

"Ninna Würtzen: Forord" handler om Ninna, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse. Hendes mor døde af kræft og det har præget hele hendes liv. Hvor alvorligt det var, blev helt fortiet og det var helt skørt at tage det misforstående hensyn. Derfor er denne bog en god ide. Det ejendommelige ved den er at den er så ensartet i sin mangfoldighed, som hun skriver.
"Peter Olesen: Indledning" handler om at han som 15-årig mistede sin far. Han har i flere år tænkt på at skrive sådan en bog og da Kræftens Bekæmpelse kunne fortælle at der ikke var andre, der havde gjort det, gik han i gang.
"Rosemarie Nielsdatter Houkjær: Et stort tomrum" handler om at moren døde i 1995, da Rosemarie var 11 år. Nu er hun 16. Dengang håbede hun at det bare var en ond drøm, som hun kunne vågne af. Men nej. Hun havde fri fra skole i to dage, så i stedet for at blive ved at græde, holdt hun fast i rollen som sej. Hjemme tog hun ansvar og både hende og hendes brødre gik fra børn til voksne alt for hurtigt. Som om de sprang et kapitel over.
"Jane Muus: Vi blev fattige" handler om Jane, der mistede sin far på 55 år som 9-årig i 1928. Hun husker juleudstillingerne i butikkerne som barn. Og turen til København fra Give sammen med faderen, der skulle undersøges på hospitalet, fordi han havde skrantet i nogen tid. Han blev indlagt med det samme og døde en måned senere af sit dårlige hjerte. Familien må flytte og Jane føler at de er blevet fattige og verden grå og trist.
"Johan Zimsen Kristiansen: Flugten" handler om Johan, der mistede sin 47-årige far i 1995, da Johan var 19. Faderen døde af Amyotrofisk Lateral Sclerose, ALS. Johan havde en god veninde, han kunne snakke med om det og han flyttede fra Nordsjælland til København. Men det var en slags flugt fra frygten for døden. Tanken om at skulle miste eller selv være skyld i at nogen mistede.
"Piv Bernth: Man kan lære at leve rigtig godt med det" handler om Piv, der var efternøler og som havde et supergodt forhold til sin far. Men han havde en lungesygdom og døde som 53-årig i 1965, da Piv var 8-år. Men der var også andre i klassen, der havde mistet og det gjorde det nemmere at børe. Hun havde som voksen drømme om faderen, der kom tilbage fra et sanatorie, men skulle tilbage igen. Moderen havde lignende drømme. På et tidspunkt fandt hun en ny kærlighed, men efter nogle år fik han et hjerteanfald og døde. Piv var den eneste af børnene, der var i landet og det gav et tættere forhold til moderen. Og "I skovens dybe stille ro" betyder meget for hende.
"Martin Holmegaard Andersen: Tårerne står i kø - et sug i maven" handler om Martin, der mistede sin 39-årige far i 1984, da han var 9 år. Faderen var togfører og kørte en dag en traktor ned med sit godstog. Det var selvfølgelig ikke hans skyld, men det udløste drukture og en deroute som alkoholiker. Forældrene blev skilt og Martin har aldrig rigtig fået bearbejdet faderens død.
"Lise-Lotte Rebel: At dele smerte" handler om Lise-Lotte, der mistede sin 40-årige far i 1967, da hun var 16 og efter at han havde været syg længe. Hun blev vred på Gud og endte derfor med at blive præst.
"Kaare Troelsen: En ende på de natlige mareridt" handler om Kaare, der mistede sin 40-årige mor, da han i 1980 var 15 år. Lægerne løj for moderen og det fik Kaare til at droppe troen på lægevidenskaben, så han studerer nu homøopati. Kaare er bøsse og har på et tidspunkt en affære med en amerikansk fyr, Michael, og da det viser sig at Michael er gift med en dansk mand Henrik, der er ved at dø af AIDS, vælger Kaare at blive og være med til at pleje Henrik.
"Per Stahl Skov: Jeg talte aldrig med nogen om min mor" handler om Per, der mistede sin 49-årig mor til kræft i 1956, da han var 10 år. Nu er han læge og ikke blind for virkningen på hans liv af at moderen døde mens han var lille.
"Annelise Hansen: Da lynet slog ned fra en skyfri himmel" handler om Annelise, der som 18-årig i 1963 mistede sin far på 46 og sine to mindre søskende Henrik og Kirsten. Det har givet problemer for Annelise med at knytte sig følelsesmæssigt til mænd. Og det har haft stor betydning at hun og faderen skiltes i vrede.
"Helge Fosgaard: En lettelse at skrive" handler om Helge, der mistede sin 42-årige mor som 14-årig i 1961 til en hjernesvulst. Faderen tager det ikke godt og Helge må selv tage ansvar for at få en uddannelse og lærer at håndtere følelserne. Det tager tid.
"Helle Baslund: Jeg slår ikke på andre folks børn" handler om Helle, der mistede sin 29-årige mor som 1-årig. Huslægen sørger for at morforældrene træder til, men det er noget underligt halvlunkent, der kommer ud af det.
"Frans Rømeling: Jeg kunne hjælpe ved at holde op med at græde" handler om Frans, hvis far er læge og dør som 47-årig af leukæmi i 1959, da Frans er 9 år. Set i bakspejlet mangler der en voksen mand at snakke med hele barndommen og ungdommen.
"Niels Henrik Black Petersen: Din far er død, det er ikke noget at tude over" handler om Niels, hvis far dør efter en trafikulykke som 42-årig i 1955, da Niels var 9 år. Mormoren græder tørre tårer over ulykken, hvilket ikke huer Niels. De er tre brødre, hvilket hjælper, men der er også en frygt for at de andre kan dø. En onkel, der er godsejer på Lolland, hjælper meget til at erstatte tabet af faderen. Niels er klart blevet et stærkt menneske af tabet og hjælper fx sin egen søn, da han kommer ud for at en af hans venner bliver kørt ihjel.
"Charlotte Arup: Er det mon et mønster?" handler om Charlotte, der mistede sin 39-årige far som 10-årig i 1983. Faderen dør på Charlottes fødselsdag, der bliver aflyst. Der er noget i familien med 9-årige børn, der mister forældre, så Charlotte længes efter at hendes yngste datter bliver 10.
"Alberte Winding: Hun er død for tiden" handler om Alberte, hvis mor begik selvmord som 34-årig, da Alberte var 8 år. Selvmordet skete i nytåret og Alberte var hos hendes far og hans nye kæreste, mens moderen holdt nytår alene. Det har fyldt meget og da Alberte selv blev mor, ville hun helst rulle datteren i kærlighed og sørge for at hun aldrig blev ulykkelig og usikker.
"Lars Rasmussen: Han kunne have gjort det bedre, mens han levede" handler om Lars der mistede sin 58-årige far som 14-årig i 1961. Faderen var sjældent hjemme og helt urimelig, når han endelig var der. Moderen gik meget op i bridge og meget lidt i sine børn. Lars var en ud af tre berømte trillinger. Faderen var alkoholiker og døde i England under et ophold der. Materielt var der ingen nød, men fx blev Lars sendt på kostskole på Stenhus Kostskole i som 12-årig, så hjertevarme og almindelig omtanke var en mangelvare. Lars havde to halvbrødre, men de er begge døde, den ende af alkoholmisbrug og den anden af kræft.
"Bessie Dideriksen: Depressionen kom mange år efter" handler om Bessie, der mistede sin 34-årige far som 6-årig i 1943. Faderen døde af en sprængt blindtarm og Bessie har altid siden haft svært ved at knytte sig til andre. Hun har dog fået sig en familie, går til psykolog og er som 60-årig ved at kunne begynde at tale om følelser med sin mor og søster.
"Martin Christoffersen: Jeg kender ikke mine fem søskende" handler om Martin, hvis mor døde da han var 1 år i 1968. De var syv børn, moderen var grønlænder og faderen dansk håndværker. De to mindste blev bortadopteret, da moderen døde. Adoptivforældrene var danske og flyttede tilbage til Danmark efter et år. Adoptivmoderen drak og familien gik i opløsning, så Martin har nærmest måttet klare sig selv.
"Marianne Mortensen: Vinden - et billede på hans favntag" handler om Marianne, der mistede sin 40-årige far som 4-årig i 1962. Moderen fandt en ny mand, som Marianne opfattede som far, men han døde i 1986 og så gav moderen sig til at snakke en masse om Mariannes rigtige far.
"Lise Ruth Kromann: Nogle gange nødvendigt med en barsk lektion" handler om Lise hvis 44-årige far døde, da hun var 4 i 1951. Han havde et åbent mavesår og døde af en blodprop efter en operation. Lise indordnede sig og blev overartig og fornuftig.
"Simon Lidegaard: Jeg fik aldrig rigtig lov at være barn" handler om Simon, hvis mor hængte sig som 43-årig i 1969, da han var 5. Et år efter havde faderen en ny kæreste, Lise, men hun døde af en blodprob efter et par måneder. Og et års tid senere fik Simons ene bror 3. grads forbrændinger over 60% af korppen. Og et år senere fik Simons bedste ven en hjernesvulst og døde 5 dage efter sin niårs fødselsdag. Det var så den barndom.
"Ole Hassager: Mine børn og jeg i samme situation" handler om Ole, der mistede sin 56-årige far, der skød sig, da Ole var 13 år i 1960. Faderen havde fotograferet et tysk forsøgsfly, en V1 ?, men blev taget af tyskerne og torteret. I 1960 kunne faderen ikke mere og skød sig. Ole prøvede langt op i voksenlivet at leve op til faderens forventninger om at han var en dygtig dreng. Han blev gift og fik børn, men konen fik kræft og døde. Og på samme måde som med faderen, fik hans børn ikke helt sagt farvel. Men de har det godt sammen og kan godt tage på ferie og hygge sig, selv om moderen mangler.
"Annemette Øster Jørgensen: Min mor og mormor døde af kræft samme dag" handler om Annemette, der mistede sin 44-årige mor som 12-årig i 1990. Et halvt års tid efter moderens død finder faderen en ny kæreste og det er ikke så populært ved børnene.
"Kirsten Lindegaard: Reaktion på denne bog" handler om Kirsten, der er jurist, født 1938 og nabo til Peter Olesen. At læse manuskriptet åbnede for en ellers fortrængt sorg og fik hende til at skrive et brev til sin far, der døde 48 år gammel i 1953. Faderen var blevet sindssyg af sorg over tre døde/dødfødte børn og lod sorgen gå ud over resten af familien. Konen blev tvunget til at flytte tilbage til sine forældre og Kirsten blev genstand for alle faderens negative følelser. Faderen døde under en ferie hos sin far og der står ikke noget om dødsårsagen, så det må man selv forestille sig.
"Peter Olesen: Et dybt slæbespor i sjælen" handler om at Peters far døde pludseligt af en blodprop i hjertet ovenpå en lungebetændelse. De tre børn på 10, 11 og 15 år blev faderløse, men atmosfæren var varm og omsorgsfuld. Vi klarer den! Senere forbandede moderen den tapperhed. Alle sagde: Hvor er De tapper. Men næsten ingen satte sig ned og græd med hende. Peters små søskende var ikke med til begravelsen. Det var også en fejl for det eneste de oplevede var at nu var deres far der aldrig mere. Punktum finale. Peter kommer i skole igen efter begravelsen og ingen taler om det. Moderen gifter sig ikke igen. Peter tænker over at moderen også kan dø og han bestemmer sig for at læse til præst, men det ender det nu ikke med. Han får et godt liv trods alt, men faderens tidlige død ligger der alligevel altid.
"Tak" handler om hvem der har hjulpet med bogen, heriblandt Karen Jespersen og Margrethe Vestager.

Meget tankevækkende bog på den gode måde. Varmt at anbefale.… (lisätietoja)