Indeholder "Civiliserede Menneskeædere", "Hos Barberen", "Et Interview", "Raad mod Forkølelse", "Da jeg redigerede et Landbrugsblad", "Den lille uartige Dreng", "Dagligliv i Chicago", "Skaansomhed", "Hvordan man starter et hønseri", "Mr. Blokes Artikel", "Hvad der kommer ud af smaa moralske Historier", "Benjamin Franklin", "Utilregnelige Forbrydere", "Valgkamp", "En Spøgelseshistorie", "En Middelalder-Roman", "Sagen George Fisher", "En besynderlig Drøm", "Et mystisk Besøg".

"Civiliserede Menneskeædere" handler om et indesneet tog, hvor passagererne efter nogle dage angiveligt begynder at stemme om hvem der skal spises. Fortælleren er dog ikke helt sanddru.
"Hos Barberen" handler om en rædsom barbering. To timer senere dør barbersvenden og offeret for barberingen udskyder sin afrejse fra byen blot for at kunne nyde begravelsen.
"Et Interview" handler om et interview, hvor interviewofferet fx hævder at han er tvilling og at en af tvillingerne døde som spæd og at han har en plet på hånden og at det var den tvilling med pletten, der døde! En anden påstand er at han er født i 1693. Interviewet kan med stor sikkerhed ikke bruges til noget.
"Raad mod Forkølelse" handler om mærkelige råd, men til sidst er der to der foreslår ham at drikke 1 liter whisky om dagen. De 2 liter om dagen har han så drukket siden og han anbefaler alle det. Hvis det ikke helbreder Dem, kan det i det mindste kun slå Dem ihjel.
"Da jeg redigerede et Landbrugsblad" handler om Mark Twain som vikar for redaktøren af et landbrugsblad. Han ved ikke et klap om landbrug, så han skriver fx gode råd om hvornår man skal så boghvedegrød. Han fremhæver at aviserne jo alle er skrevet af folk, der ikke ved et klap om emnerne, så hvorfor skulle han måske vide noget om landbrug!
"Den lille uartige Dreng" handler om drengen Jim (ellers hedder alle sådanne drenge James), der aldrig bliver ramt af de moralske straffe, som at drukne under søndagssejllads eller at brække armen under æbleskud. Mærkeligt.
"Dagligliv i Chicago" handler om Mark Twains gode ven McCracken, der tager til Chicago for at blive skilt. Men alle folk slås og skyder hinanden, så han skynder sig hjem igen over hals og hovede. Hjem til vor uskyldige hovedstad.
"Skaansomhed" handler om Higgins, der skal fortælle Dommer Bagleys kone så skånsomt som muligt at Dommeren lige er død ved en ulykke. Det gør han så ved højlydt at bede om at snakke med enkefru Bagley.
"Hvordan man starter et hønseri" handler om Mark Twain, der fortæller om alle mulige måder til at stjæle andres høns med. Han fortæller det til "Selskabet for hønseavlens fremme" som har udnævnt ham til æresmedlem.
"Mr. Blokes Artikel" handler om at Mark Twain er underredaktør på en avis og en John William Bloke kommer ind og lægger en sides tekst, mens han ser sørgende og oprørt ud. Han går igen inden nogen når at gøre noget og Mark Twain putter historien i avisen. Den er imidlertid ret meningsløs og vækker flere spørgsmål end svar, så hans redaktør bliver sur og Mark Twain selv får ondt i hovedet over at prøve at finde mening i teksten.
"Hvad der kommer ud af smaa moralske Historier" handler om en anden måde at se på historierne på, fx "Den taknemmelige pudel", hvor en helbredt pudel kommer tilbage med en anden hund. Mark Twain forestiller sig at det kan blive to, fire, otte, og kvæle den venlige dyrlæge. Eller "Den elskværdige forfatter" der også bliver misbrugt eller "Den taknemmelige ægtemand" med samme morale: Lad være med at hjælpe nogen!
"Benjamin Franklin" handler om en mand, der var tvilling for så vidt som at han blev født i to forskellige huse i Boston. Alt i hans liv blev foretaget for at være et lysende eksempel for drenge, der ellers kunne have været lykkelige. Citater og aforismer i hobetal. Mark Twains forældre håbede at han ville blive en Franklin. Og nu kan De selv se.
"Utilregnelige Forbrydere" handler om rige og magtfulde personer, der kan slå ihjel og blive frikendt pgra "utilregnelighed" mens sindssyge og åndssvage personer bliver hængt. Vi mangler en lov, ikke mod forbrydelser, men mod utilregnelighed.
"Valgkamp" handler om Mark Twain, der stiller op for det uafhængige parti som guvernør. Han bliver omgående svinet til af de to andre partiers aviser og fx beskyldt for at have stukket ild på et sindssygehospital og indebrændt alle patienterne, fordi hospitalet tog udsigten fra hans vinduer. Til sidst trækker han sit kandidatur tilbage og underskriver meddelelsen Deres forbundne Mark Twain, som engang var en hæderlig mand, men nu undertegner sig: meneder, montanatyv, ligskænder, deliriums-kandidat, underkøber og bagvasker med mere.
"En Spøgelseshistorie" handler om Mark Twain, der bliver hjemsøgt af Cardiff-kæmpens ånd. Den forstenede mand bliver udstillet i byen og ånden får ikke fred før legemet er stedt til hvile igen. Desværre er det bare en afstøbning, der vises frem, så ånden er blevet fuppet af den forstenede mands afstøbning. Ånden drager beskæmmet videre og Mark Twain sidder tilbage med inventar, der er lavet til pindebrænde.
"En Middelalder-Roman" handler om Konrad, der er en pige, men af hensyn til en besynderlig arverækkefølge er opdraget som dreng i borgen Klugenstein og som 22-årig i år 1222 bliver sendt til Brandenburg, hvor hertugens eneste barn, Constance venter. Det viser sig at hun venter sig og Konrad er nødt til at dømme hende strengt for at have mistet sin dyd før ægteskab. Imidlertid kan Konrad så være nødt til at indrømme sit eget køn og det kan også koste dyrt. Her giver forfatteren fortabt og lader hovedpersonerne selv rode sig ud af det, han har rodet dem ind i.
"Sagen George Fisher" handler om arvinger, der formentligt helt uretmæssigt kræver erstatning af staten for ødelæggelser forårsaget af indianerkrigen i 1813. Igen og igen forhøjer de kravet og får penge udbetalt. Svindel og humbug.
"En besynderlig Drøm" handler om en drøm om lig, der flytter fordi kirkegården er sørgeligt forsømt. Men det ville jo aldrig ske i din by?
"Et mystisk Besøg" handler om Mark Twain, der får besøg af en venlig mand. For at imponere ham lidt, praler Mark Twain med hvor mange penge han har tjent. Da manden er gået, går det op for Mark Twain at han var fra skattevæsenet. Heldigvis får Twain hjælp fra en bekendt, der opfinder en masse fradrag. Det hele er løgn, men sådan gør alle rige jo, så pyt?

Historien om menneskeæderne i toget minder lidt om diskussionerne, når der fx skal lukkes en ud af fire små skoler. ( )