A summer in the life of a delicate child. To recollect the events of the novel, its scenes are vivid, captivating, catching an expression of meaning it would be pointless to expound. Pointless as the meaning comes of itself, is self-evident, does not call for the tribute of exposition. Welch’s language is daring yet sensitive. He focalizes sensuous detail, stilling each instant in the text to the pace of an acute receptivity. We follow Orvil Pym, this summer in his life, but he remains a mystery to us. The genuine mystery of another human being—Welch’s depiction of Orvil is so bright as to convey the genuine mystery of another human being. ( )

Denton Welch lived but a short life, and died early, several years after a car accident he had at the age of 20, and suffered from the remainder of his life. The paintings he has left show an extraordinary talent and great originality. Likewise, his prose, most of it composed in the final years of his life, is highly original and externalises his innermost feelings. The prose style is somewhat reminiscent of the writing of Stella Gibbons, as it highlights peculiarities in people, characterizing their features and speech.

Denton Welch prose has a very poetic quality. Like I left my grandfather's house, In youth is pleasure is a shortish novel of fictionalized autobiography looking back to his early youth as a young teenager on a summer holiday. ( )

Se Mads Ingholts / LGBT+ Bibliotekets anmeldelse af den danske udgave 'Ungdoms Sødme' (2019): https://dk.librarything.com/work/23886926/reviews

Ungdoms Sødme af Denton Welch
Anmeldt af Mads Ingholt, LGBT+ Biblioteket
Ungdoms Sødme er den første dansksprogede udgivelse (November 2019, på Forlaget Sidste Århundrede, oversat og med efterord af Theis Duelund) af et værk af den engelske forfatter Denton Welch (1915-1948).
Originalen In Youth Is Pleasure (først udgivet i 1945 og senere, i 1985, i paperback version med forord af Williams Burroughs) er en sværmerisk coming-of-age roman om en teenagers søgen efter følelsesmæssig og seksuel forankring i et krigspræget England under 2. verdenskrig. Miljøet er velhavende engelsk højere middelklasse, maskulin norm-konservatisme og klassebetinget arrogance.
Hovedpersonen Orvil Pym (stærkt selvbiografisk inspireret af forfatteren) er på sommerferie med sin far og sine to storebrødre. For ham er ferien imidlertid ikke det frirum for gammeldags skoledisciplin og mobning, som han har drømt om; han er på mange måder kommet fra asken til ilden: faderen er følelsesmæssig distant, moderen er død inden ferien, og brødrene er nogle arketypiske maskuline bralrebasser. Som reaktion herpå går Orvil sine egne veje; dels på opdagelse i landskabet omkring det slotshotel, hvor de bor, og dels på opdagelse i sin egen fantasiverden – og i en kombination af begge.
Lad mig citere fra Forlaget Sidste Århundredes introduktion til udgivelsen:
”På et hotel i Surrey er den 15-årige Orvil Pym på sommerferie med sin far og sine to storebrødre, væk fra den forhadte kostskole. Den sky og sensitive Orvil savner sin afdøde mor og føler sig fremmed for både sin familie og deres påtrængende maskulinitet, for de jævnaldrende drenge på hotellet og for livet i det hele taget. For at undgå det frygtede samvær med andre går han på voyeuristisk opdagelse i det labyrintiske hotel, i de omkringliggende landskaber og i sine egne vildt associerende fantasier, hvor det frastødende og nydelsesfulde mødes. For Orvil er det ikke den ydre verden, der tæller; det gør idiosynkrasierne, interesserne og hans egne fikse ideer: Han smører sig ind i læbestift, han leger slave og fantaserer om en eremittilværelse. Han er optaget af antikviteter og nipsgenstande; af alt der er ornamenteret og skrøbeligt og minder om fortiden; af grotter og forladte hytter og gamle kirker. Han er også optaget af dødsfantasier og erindringer om sin savnede mor. Og da en kano med en meget maskulin skolelærer kommer sejlende, optages han også af ham.”
Oplevelserne har – som ovenfor antydet – meget ofte en stærk og alligevel subtil seksuel undertone; men de udarter aldrig til noget håndgribeligt (om man så kan sige!). Det hele forbliver et sart sværmeri.
På den måde virker Ungdoms Sødme som et sælsomt verden-af-i-går dokument. Det er svært at forestille sig forfattere skrive så tilsløret og i tyl hyldet (for nu at blive i stilen) nu til dags. Vor tids out there og in your face kontekst og stil er meget langt fra Denton Welch’s. Og hvor mange ville bruge ordet ”sødme” – som det i tråd med romanens stil bruges i den danske titel – i dag? Dette er ikke en kritik af oversætteren, som har gjort det fremragende og netop ramt tonen fra In Youth Is Pleasure; men ordet ”sødme” er indikativt for bogens tone.
Af den grund har undertegnede anmelder med Ungdoms Sødme haft en vældigt ambivalent læseoplevelse – og det gælder såvel den engelsksprogede som den danske udgave af bogen. På den ene side er handlingen spændende; hans oplevelser, hans fantasier, om fantasierne realiseres, om æstetikken i miljøet – der er noget Brideshead Revisited (af Evelyn Waugh) over det – og på den anden side kan i hvert fald undertegnede anmelder godt køre træt i al sartheden og de uforløste sanseligheder. Denton Welchs evne til at fremmane billeder på ens mind-screen er imidlertid uforlignelig, hans sprog er ultra nuanceret og præcist i detaljebeskrivelsen – sikkert en medvirkende faktor til at min frustration over al uforløstheden bliver så meget desto større. Men cadeau til forfatteren for hans evne til at beskrive datidens Englands seksualitetsforskrækkede og -undertrykkende miljø!
Jeg tror, at bogen er for feinschmeckere; den er med sin sarte sanselighed og undertrykte drifter for meget verden-af-i-går til at tiltrække et stort publikum. Det sagt, så kan kvaliteterne i forfatterskabet måske bedst anerkendes, ikke af anmelderen, men af Denton Welchs forfatter-kolleger, nogle af kunstverdenens helt store koryfæer, jvf. flg.:
”Når man spørger mig, hvilken forfatter der har haft den mest direkte indflydelse på mit arbejde, kan jeg svare uden tøven: Denton Welch.” – William S. Burroughs
”Måske findes der ikke en bedre roman her i verden end Denton Welchs Ungdoms Sødme. Bare det at holde bogen i hænderne, så preciøs, så hinsides bøsset, så lifligt subversiv, er nok til at gøre analfabetisme til et større samfundssvigt end hungersnød” – John Waters
Andre beundrere omfattede E. M. Forster, John Updike og Jack Kerouac, som var af den opfattelse, at det var Denton Welch og ikke Truman Capote, der burde læses og nyde bred anerkendelse. (Denne holdning deles ikke af anmelderen!).
Om Denton Welch i øvrigt skriver hans danske forlag:
”Denton Welch (1915-1948) var engelsk billedkunstner og forfatter. Welch gik ud af skolen som 16-årig for at studere på kunstakademiet i London. I 1935 blev han påkørt under en cykeltur til Surrey, hvor han vanen tro gjorde holdt flere gange undervejs for at studere gamle kirker og herregårde. Ulykken gav ham kroniske mén og førte i sidste ende til hans død. Som rekonvalescent begyndte han at skrive. Hans romaner er alle selvbiografiske og skildrer episoder fra barn- og ungdom i et halvt ironisk, halvt nostalgisk lys, altid med æstetisk overfølsomhed og med en særlig fascination af alt, der har med vildtvoksende haver, kulørte parfumeflakoner og maskuline fællesskaber at gøre.”

'oscillates between moments of lyrical serenity and outbreaks of psychological disorder'
By sally tarbox TOP 500 REVIEWER on 9 Jan. 2013
Format: Hardcover
'One summer, several years before the war began, a young boy of fifteen was staying with his father and two elder brothers at a hotel near the Thames in Surrey.' With this calm introduction that might come from a Victorian novel, Welch opens a fictionalized autobiography of his own teen years. Bereaved of his mother, bullied at school, and with a burgeoning interest in other boys (but in the restrictive 1930s), Welch relays the summer adventures of Orvil Pym...
This is an absolutely beautiful book that seems to take the reader back to their youth, the illogical things one does, the self-awareness, the amazement with the loveliness of the world, and the lust.
Not a hugely eventful work- the main occurrences are Orvil's encounters with a local schoolmaster camping out in a hut with some underprivileged youths - but written more for the joy of the language and the understanding of the adolescent mind.

As Jeremy Reed observes: 'He argues a case for the best poetry often being expressed in the form of prose...even the most simple things are invested with magic by a poet's eye.' ( )