Maigret n’est pas tendre avec ce copain d’enfance, pourtant, bien malgré lui, il est attendri par ce looser vieillissant, ce vieux comique qui ne fait rire plus que lui, mythomane désespéré qui tente d’y croire encore.

Un Simenon bien amusant pour cette histoire de femme aux multiples amants, quasi tous persuadés d’être seul à lui apporter leur soutien en échange d’un moment de tendresse hebdomadaire. Un polar qui en raconte sûrement plus qu’il n’y parait sur la vision des femmes de l’auteur (et de l’époque).

Et l’histoire ? Un vieux copain d’enfance (pas si copain que ça, d’ailleurs) venant demander de l’aide au commissaire. Il raconte à Maigret qu’il était caché dans la penderie alors que sa maîtresse était tuée dans la pièce d’à côté. Mais rien ne colle, rien ne va, et Maigret doute et rumine de fort mauvaise humeur ( )

Un antiguo condiscípulo de Maigret del instituto Banville, en Moulins, León Florentin, se presenta en la Policía Judicial para contarle al comisario que Josée, su amante, ha sido asesinada de un disparo ese mismo día, en su apartamento. Le cuenta que Josée mantenía relaciones con cuatro hombres que recibía regularmente en su casa, sin que ninguno de ellos sospechara la existencia de los otros, creyéndose los únicos amantes de Josée.

Sarebbe un giallo tradizionale (a un certo punto i sospettati sono riuniti in una stanza) se a Simenon non interessasse più che altro il rapporto tra Maigret e un vecchio e non troppo amato compagno di liceo.
L'interazione tra i due è il punto di forza, ma è come se lo scrittore, da quella distratto, si accorga all'improvviso che è ora di chiudere e lo faccia in fretta e furia. ( )

Frankrig, Paris, ca 1968
Det er en flot varm junidag og kriminalkommisær Jules Maigret på 53 år sidder og læser rapporter, da en ven fra drenge- og gymnasietiden, Léon Florentin, dukker op og fortæller en sær historie. Han lever sammen med en kvinde, Joséphine Papet, kaldet Josée, som bor i en lejlighed, hvor hun på skift besøges af ikke mindre end fire andre mænd, embedsmanden François Paré, kuglelejefabrikant Fernand Courcel, Victor Lamotte og den rødhårede forsikringsagent Jean-Luc Bodard. Og forresten er Joséphine blevet skudt og dræbt, mens Florentin var i lejligheden. Maigret bliver rasende over at Florentin har udnyttet ham til at anmelde drabet på højst ureglementeret vis, men bider det i sig.
Florentin er ikke til at stole på og Maigret finder da også huller i hans historie. Fx er der gået en times tid ekstra fra drabet til han dukker op ved Maigret og det passer lige med at han har neglet Joséphines sparepenge. Alligevel er Maigret tilbøjelig til at tro ham, når han sværger på at det ikke var ham, der dræbte Joséphine. Maigret afhører de fire herrer efter tur og undervejs undersøger han også Florentin som han lader skygge helt åbenlyst. Florentin jagter almisser rundt omkring og spiller fx rollen som Joséphines bror overfor en af de fire, som han forsøger at slå for hjælp til begravelsen. Maigret kan ikke lade være med at more sig.
Lidt gådefuldt hopper Florentin, der er en god svømmer, på et tidspunkt i Seinen, mens han ved at han bliver skygget. Maigret gætter at det er fordi Florentin vil skille sig af med noget, som ikke blev bemærket da han blev checket for om han havde våben eller lignende på sig og ganske rigtigt så er det nogle breve fra de andre elskere til Joséphine, som han i skyndingen havde tænkt kunne bruges til pengeafpresning, men som han ved eftertanke helst ikke vil gribes i at have på sig.
Maigret konfronterer på et tidspunkt de fem mænd, der nød Joséphines gunst med consiergen madame Blanc og selv om hun intet vil sige, kan han alligevel gætte sig til en del. Han regner ud at Florentin som sædvanligt lyver, men dog ikke har skudt Joséphine. På den anden side var Florentin til stede ved drabet og faktisk var det måske ham, der blev skudt efter og måske var det blot et vådeskud. Victor Lamotte er den skyldige, men Florentin bliver også arresteret, for han har ikke ligefrem været til nytte i opklaringen og desuden har han stukket 48000 francs til side, som tilhørte Joséphine.

Simenon, når han er bedst. Glimrende personkarakteristik og miljøskildring. Og glimrende diskussion af hvor lidt man ændrer sig efter gymnasiet. ( )

Frühsommer in Paris, Maigret wird von einem Klassenkameraden um Hilfe gebeten, die Geschichte ist verworren und Maigret braucht Geduld und Hartnäckigkeit, es ist nicht alles so, wie es scheint, denkwürdig ist die Concierge Madame Blanc in der Rue Notre-Dame-de-Lorette. ( )