Pikkukuvaa napsauttamalla pääset Google Booksiin.
Ladataan... Maigret syrjästäkatsojana (1949)Tekijä: Georges Simenon
- Ladataan...
Kirjaudu LibraryThingiin nähdäksesi, pidätkö tästä kirjasta vai et. Ei tämänhetkisiä Keskustelu-viestiketjuja tästä kirjasta. Simenon's portrayal of the US criminal justice system in the American West is hilariously awkward. ( ) Maigret befinner sig, något omtumlad, i Tucson, Ari- zona, en etapp på en studieresa i en ny och färgstark värld, där äktamerikansk ryggdunkande vänlighet och whisky och jukeboxmusik flödar. I Tucson får han be- vista ett coronerförhör kring de dystra följderna av ett hålligångparty: en sjuttonårig flicka har hittats död — mördad? — och på de anklagades bänk sitter en hatidfull pojkar från en flygbas. Förhörets metodik och atmosfär förefaller till en början Maigret lika främmande som Vilda västernmiljön. Men när hän- delseförloppet i koncentrerade, dramatiska bildsviter åter väcks till liv under förhöret, när anonymiteten undan för undan viker och blottar en rad nakna män- niskoöden blir han aktivt fångad av.spelet och upp- lever intensivt brottets allmängiltiga verklighet. C’est au tour de Maigret de partir en voyage d’étude. Aux Amériques, où il aura l’occasion de constater les différences de traitement d’une enquête (et des suspects) entre la France et les États-Unis. Un commissaire qui aura bien de la peine à ne pas intervenir et qui devra se contenter de ronger son frein devant leurs étrangères procédures. Un livre qui a bien vieilli et qu’il faut prendre « dans son jus » de l’époque pour supporter des termes qui ne sont plus admissibles aujourd’hui USA, Arizona, Tucson, ca 1948 Indeholder "1. Maigret som deputy-sheriff", "2. Klassens duks", "3. Den lille kineser, der ikke havde drukket", "4. Manden, der trak ure op", "5. Chaufførens vidneudsagn", "6. Kollegerne passerer revy", "7. Kommissærens spørgsmål", "8. Negeren griber ind", "9. Sergentens lommeflaske". Kriminalkommissær Jules Maigret er på besøg i staterne. Han er blevet æresvicesherif i flere stater og nu er han i Arizona og hans vært fbi-manden Harry Cole har fundet på at han skal overvære en sag, der behandles af den stedlige coroner, dvs en sag der omhandler et dødsfald, der måske eller måske ikke ligger noget strafbart bag. En ung kvinde Bessy Mitchell er død efter at være efterladt i ørkenen. Broderen Harold Mitchell, en musiker Tony Lacour, Edna Bolton, Maggie Wallach, sergent Ward, sergent Dan Mullins, korporal Wo Lee, sergent Jimmy van Fleet og sergent O'Neil er interessante. Maigret lægger specielt mærke til Mike O'Rourke, der leder undersøgelsen for han er på mange måder ligesom Maigret selv. Maigret følger afhøringerne i et par dage og lægger også mærke til alt det, der ikke bliver spurgt om. Harry Cole tager ham med ud at spise sammen med O'Rourke, så de kan snakke sammen om sagen. Det foregår på en ret luksuriøs klub, hvor Cole er medlem. De forklarer Maigret hvordan det man hører til coroner-undersøgelsen og det, der virkeligt er sket, er to forskellige ting. I retssalen handler det om ørkenen, om et jernbanespor og om at Bessy blev kørt over af toget og splittet ad. Men det interessante skete ved et selskab ved musikeren inden. Bessy og Mullins havde sex og Ward havde planer om at gifte sig med Bessy selvom det ville betyde skilsmisse og farvel til sine børn. Mullins var bare en flot fyr, så mon ikke Ward var en smule jaloux? Maigret lægger mærke til at de fem under mistanke kan deles i to hold, de store = Ward og Mullins - og de nye = Lee, Fleet og O'Neil. Den sidste dag i retssalen kommer et nyt vidne, en Angelo Potzi, der har kørt i sin beigefarvede Pontiac med nye dæk på i nærheden af hvor Bessy døde. Bilens ene forskærm var ramponeret af nogen, mens han var på bar. En af nævningene beder alle de fem efter tur og under ed at fortælle hvor og hvornår han sidst så Bessy. Det viser sig at O'Neil og van Fleet havde taget en flaske spiritus med i bilen og ville lade Bessy drikke sig fuld, så de kunne komme i lag med hende. Bessy blev efterladt i ørkenen og begge hold mænd vendte senere tilbage, O'Neil og van Fleet søgte forgæves at slippe af med Wo Lee, men efterlod ham ved bilen. O'Neil og van Fleet søgte efter Bessy og O'Neil havde held med sig og drak lidt sammen med hende. Så kom van Fleet til at lave støj og så blev Bessy sur og råbte op. Hun løb væk fra dem og i mørket kunne de høre at hun snublede rundt. Lidt senere fandt O'Neil hende på skinnerne og hun blev liggende der. Og senere kom toget. Nævningene trækker sig tilbage og Maigret bliver ført videre på sin vej af Cole og de andre. Han får aldrig at vide hvad nævningene endte med at dømme. O'Neil havde jo som minimum løjet under ed, så det kunne godt give en hård straf i sig selv. Maigret er en fisk-på-land i denne historie, for han er i USA og derfor vældig opmærksom på alt der er fremmed, fx at alle hilser på alle, er vældig joviale og drikker som et hul i jorden. Maigret har ikke kørekort, men i USA tager alle bilen om det så bare er for at komme over til naboen. USA, Arizona, Tucson, ca 1948 Indeholder "1. Maigret som deputy-sheriff", "2. Klassens duks", "3. Den lille kineser, der ikke havde drukket", "4. Manden, der trak ure op", "5. Chaufførens vidneudsagn", "6. Kollegerne passerer revy", "7. Kommissærens spørgsmål", "8. Negeren griber ind", "9. Sergentens lommeflaske". Kriminalkommissær Jules Maigret er på besøg i staterne. Han er blevet æresvicesherif i flere stater og nu er han i Arizona og hans vært fbi-manden Harry Cole har fundet på at han skal overvære en sag, der behandles af den stedlige coroner, dvs en sag der omhandler et dødsfald, der måske eller måske ikke ligger noget strafbart bag. En ung kvinde Bessy Mitchell er død efter at være efterladt i ørkenen. Broderen Harold Mitchell, en musiker Tony Lacour, Edna Bolton, Maggie Wallach, sergent Ward, sergent Dan Mullins, korporal Wo Lee, sergent Jimmy van Fleet og sergent O'Neil er interessante. Maigret lægger specielt mærke til Mike O'Rourke, der leder undersøgelsen for han er på mange måder ligesom Maigret selv. Maigret følger afhøringerne i et par dage og lægger også mærke til alt det, der ikke bliver spurgt om. Harry Cole tager ham med ud at spise sammen med O'Rourke, så de kan snakke sammen om sagen. Det foregår på en ret luksuriøs klub, hvor Cole er medlem. De forklarer Maigret hvordan det man hører til coroner-undersøgelsen og det, der virkeligt er sket, er to forskellige ting. I retssalen handler det om ørkenen, om et jernbanespor og om at Bessy blev kørt over af toget og splittet ad. Men det interessante skete ved et selskab ved musikeren inden. Bessy og Mullins havde sex og Ward havde planer om at gifte sig med Bessy selvom det ville betyde skilsmisse og farvel til sine børn. Mullins var bare en flot fyr, så mon ikke Ward var en smule jaloux? Maigret lægger mærke til at de fem under mistanke kan deles i to hold, de store = Ward og Mullins - og de nye = Lee, Fleet og O'Neil. Den sidste dag i retssalen kommer et nyt vidne, en Angelo Potzi, der har kørt i sin beigefarvede Pontiac med nye dæk på i nærheden af hvor Bessy døde. Bilens ene forskærm var ramponeret af nogen, mens han var på bar. En af nævningene beder alle de fem efter tur og under ed at fortælle hvor og hvornår han sidst så Bessy. Det viser sig at O'Neil og van Fleet havde taget en flaske spiritus med i bilen og ville lade Bessy drikke sig fuld, så de kunne komme i lag med hende. Bessy blev efterladt i ørkenen og begge hold mænd vendte senere tilbage, O'Neil og van Fleet søgte forgæves at slippe af med Wo Lee, men efterlod ham ved bilen. O'Neil og van Fleet søgte efter Bessy og O'Neil havde held med sig og drak lidt sammen med hende. Så kom van Fleet til at lave støj og så blev Bessy sur og råbte op. Hun løb væk fra dem og i mørket kunne de høre at hun snublede rundt. Lidt senere fandt O'Neil hende på skinnerne og hun blev liggende der. Og senere kom toget. Nævningene trækker sig tilbage og Maigret bliver ført videre på sin vej af Cole og de andre. Han får aldrig at vide hvad nævningene endte med at dømme. O'Neil havde jo som minimum løjet under ed, så det kunne godt give en hård straf i sig selv. Maigret er en fisk-på-land i denne historie, for han er i USA og derfor vældig opmærksom på alt der er fremmed, fx at alle hilser på alle, er vældig joviale og drikker som et hul i jorden. Maigret har ikke kørekort, men i USA tager alle bilen om det så bare er for at komme over til naboen.
Se ei ollut unta. Hän oli täysin hereillä. Juuri hän, komisario Maigret rikospoliisista oli täällä, yli kymmenentuhannen kilometrin päässä Pariisista, seuraamassa coronerin suorittamaa kuolemansyytutkimusta. Ja hän ymmärsi oikein hyvin, että hänen virkaveljensä Cole oli tällä tavoin hankkiutunut joksikin aikaa eroon hänen seurastaan - olihan Maigret itsekin tehnyt samoin vieraileville ulkomaalaisille rikostutkijoille. Arizona on tosiaan yllättävä tausta komisario Maigret'lle; yhtä yllättävää on hänestä amerikkalainen oikeudenkäyttö, kun selvitellään nuoren, ei aivan hyvämaineisen naisen kuolemaan johtaneita syitä. Maigret'n on pysyttävä syrjästäkatsojana, mutta ei hän tietenkään malta olla vaiti aivan koko aikaa... Kuuluu näihin sarjoihinMaigret (32) Kuuluu näihin kustantajien sarjoihinGli Adelphi [Adelphi] (186) Delfinserien (567) Maigret en acción (35) Zwarte Beertjes (62) Sisältyy tähän:
Maigret grapples with the American justice system on a trip to Arizona in this new translation, book thirty-two of the new Penguin Maigret series. The FBI man was convinced, in short, that Maigret was a big shot in his own country but that here, in the United States, he was incapable of figuring out anything . . .well, Maigret happened to believe that men and their passions are the same everywhere. Maigret is touring the United States to observe American policing methods, when a visit to a coroner's inquest in Arizona draws him into the tragic story of a young woman and five airmen in the desert. Penguin is publishing the entire series of Maigret novels in new translations. 'His artistry is supreme' John Banville 'One of the greatest writers of the twentieth century . . . Simenon was unequalled at making us look inside, though the ability was masked by his brilliance at absorbing us obsessively in his stories' Guardian 'A supreme writer . . . unforgettable vividness' Independent Kirjastojen kuvailuja ei löytynyt. |
Current Discussions-Suosituimmat kansikuvat
Google Books — Ladataan... LajityypitMelvil Decimal System (DDC)843.912Literature French French fiction Modern Period 20th Century 1900-1945Kongressin kirjaston luokitusArvio (tähdet)Keskiarvo:
Oletko sinä tämä henkilö? |