Too long ago to remember it, but I *do* know that this was my favourite of all the famous five books - and I owned every one. I remember very little of it. A ghostly train in the night? Hidden panels in the walls? That's about it.

I look forward to re-reading it! ( )

Comienzan las vacaciones de Pascua, y los Cinco marchan a Kirrín como es preceptivo. Desgraciadamente, el fresno del jardín cae derribado por una tormenta sobre los dormitorios de los chicos. Tío Quintín, apesadumbrado por haber olvidado cuidar el fresno, les propone pasar las vacaciones en el Cerro del Contrabandista, un gigantesco caserón en la cima de la colina de Castaway, rodeada de pantanos, propiedad de su amigo Lenoir. Además, Pedro, el hijo de Lenoir, es compañero en el colegio de Dick y de Julián. Solo hay un inconveniente, al señor Lenoir no le gustan los perros.

Jorge no renuncia a dejar a Tim en Villa Kirrín, y se lleva al perro. Afortunadamente, la colina donde está el Cerro del Contrabandista está literalmente llena de pasadizos subterráneos usados por los contrabandistas, y Hollín (Pedro Lenoir) los conoce bien, por lo que el problema de Tim queda solucionado, aunque el criado sordo de los Lenoir, Block, sospecha de ellos.

Quintín decide acudir al Cerro del Contrabandista para discutir sus planes de drenar los pantanos, pero la noche de su llegada desaparecen él y Hollín, para colmo, la entrada a los pasadizos donde está escondido Tim ha quedado bloqueada. Jorge examinando el dormitorio de su padre, descubre una entrada a los subterráneos.

El señor Barling, un moderno contrabandista, con la ayuda de Block ha secuestrado a tío Quintín y a Hollín, para evitar que desapareciera la zona pantanosa y se arruine su negocio de contrabando. Tim encuentra el camino hacia donde están retenidos, y los guía hasta la salida de los túneles, en los pantanos. Mientras tanto, Jorge y los otros, que están explorando los túneles, son apresados por Mr Barling y Block, pero antes de que puedan ser atados, son liberados por Tim, que pone en fuga a Mr Barling y a Block, conduciendo a los niños con Tío Quintín.

Tim guía al grupo a través de los pantanos, aunque cerca de la carretera cae y comienza a hundirse en el fango, pero es rescatado por Quintín y el conductor de una camioneta con la ayuda de unos tablones. La policía, con la ayuda de Tim, arresta a Mr Barling y a Block que vagan perdidos por los túneles.

England, ca 1955
Indeholder "1. Hjemme igen i Kirrinhuset", "2. En frygtelig nat", "3. Onkel Quentin får en idé", "4. Smuglerreden", "5. Skorstenfejer Lenoir", "6. Skorstenfejerens mor og stedfar", "7. Den skjulte skakt", "8. En spændende tur", "9. Hvem er oppe i tårnet?", "10. Tim støjer!", "11. Georg bliver bange", "12. Block får sig en overraskelse", "13. Stakkels Georg!", "14. En gådefuld hændelse", "15. Flere gådefulde hændelser", "!6. Næste morgen", "17. Mere og mere mystik", "18. Sælsomme opdagelser", "19. Hr. Barling taler rent ud", "20. Tim kommer til hjælp", "21. Turen under jorden", "22. Når enden er god".

En familie med tre børn, Julian på 12, Anne på 10 og Dick på 11, har sendt dem alle på kostskole. Anne er på pigeskolen Gaylands Kostskole, hvor også deres kusine Georgina på ca 11 år går. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg, også på kostskolen. Og pigerne har lov at have kæledyr med, så Georgs hund Tim er med. Nu er det påskeferie og alle fem skal tilbringe den ved Georgs forældre, Quentin og Fanny, i Kirringhuset. Georgs far er en berømt videnskabsmand med noget af et temperament og Georg deler det karaktertræk med ham.

Den første nat i huset blæser der en strid orkan. Gulvtæpperne flytter på sig i trækken og endnu værre er det at stormen kulminerer og morgenen og vælter et kæmpestort asketræ ind over huset, så det meste af førstesalen bliver ubeboelig. Julian får alarmeret ved den første uheldssvangre knagen og forhindrer derved at Georg og Anne bliver knust i deres senge. Børnenes værelser er ubeboelige, så Quentin benytter sig af et tilbud fra en af sine kollegaer, hr Lenoir, og sender alle børnene hen til denne. Lenoir har en stedsøn, Pierre Lenoir, som går i klasse med Dick og bliver kaldt Skorstensfejer, dels fordi han er meget mørk og dels fordi han hedder Lenoir. Pierre har en søster Marybelle, der er lige så lys som han er mørk. Pierres far var fætter til stedfaderen og en mørk Lenoir, hvor stedfaderen er lys.
Lenoir-familiens hus hedder Smuglerreden og ligger på en lille ø, der lige akkurat har en vej ud til sig, hvor man kan gå fra fastlandet og ud til øen, hvis man ikke træder ved siden af. Øen hedder Smidtbort. Alene stednavnene gør børnene positivt indstillet på forhånd. Lenoir har frabedt sig hunde, men Georg smugler alligevel Tim med. Pierre har hundetække og der går en gammel gang ind i et skab i hans rum, så Tim bliver skjult der. Hr Lenoir er Pierres stedfar og både Pierres mor og hans stedsøster Marybelle er lidt bange for ham. Han smiler med munden, men aldrig med øjnene. En tjener, der kun har været der et års tid, hedder Block, er døv og virker også lidt skræmmende. Fra Marybelles værelse går der en skakt ned fra under en lem i gulvet og skakten forbinder til et forvirrende net af gange, der engang har været brugt af smuglere. På øen bor også en hr Barling, som alle regner for smugler, men som politiet aldrig har fået noget på. Børnene tager Tim ned i skakten i en kurv og går en tur ind til byen, hvor de møder både hr Barling og hr Block. De lader som om Tim er en tilfældig lokal og snakkesalig hund, de slet ikke kender. Barling er ikke behagelig, men hans ord er pæne.
En nat viser Pierre Dick og Julian at der er lyssignaler fra et af tårnværelserne, men hvem sender dem? Måske hr Block, men de finder ikke helt ud af det.
Vel hjemme hos Lenoir igen leger de stadig kispus med Tim på den ene side og Lenoir og Block på den anden. Block forsøger at fange dem på fersk gerning, men Pierre og de andre lader som om de tror at det er en tyv og overmander ham og giver ham nogle stryg. Det kan dog ikke blive ved at gå godt, så Georg prøver at ringe hjem, men får besked om at håndværkerne larmer så meget at både Fanny og Quentin er flyttet ud af huset. Quentin kommer endda sikkert også og besøger Lenoir, så Georg har ikke en god løsning på problemet med Tim. Lenoir opdager hende inde på sit arbejdsværelse og sætter hende i husarrest til næste dag, hvor Quentin skal komme. Om aftenen hopper hun dog ud af vinduet og går ned i byen. I et hus ser hun hr Block - eller i alt fald en der ligner - tale med hr Barling. Hun går tilbage til Lenoirs hus og bliver lukket ind af Pierre og de andre, der også har talt godt for kokkepigen Sarah og køkkenpige Harriet, så der er noget mad til Georg. Quentin kommer til huset og bliver sur over at høre at Georg har lavet bøvl. Han vil vente til næste dag med at tage stilling og går i seng. Pierre har sneget sig ind i rummet, men det var nok en dum ide for han ser hr Barling bedøve Quentin og putte ham ned i en indbygget vindueskistebænk. Pierre råber op, men bliver selv slået ned. Georg hører tumulten, men da hun kommer til, er både Quentin og Pierre forsvundet. Hun har hørt Pierre råbe "Hr Barling", men det er jo heller ikke særligt brugbart. Hun ser at en anden - der ligner Block - sniger sig ind og gør etellerandet henne ved vinduet og går igen. Ret skræmt får hun fundet de andres værelser og fortalt dem hvad hun har oplevet.
Om morgenen får de sat hr Lenoir ind i sagerne og de får opdaget at Block har en slags dukke til at lægge i sin seng, så man tror han ligger og sover mens han render rundt og laver skumle ting. Hr Lenoir har rent mel i posen og er blevet ført bag lyset af Block. Denne og en anden mand arbejder for hr Barling, der er snedig nok men har en skrue løs.
Barling har bortført Quentin for at få ham til at sælge ham planerne for at dræne sumpen. Men Quentin forhandler hverken med forrykte folk eller forbrydere, så han siger blankt nej.
Georg får imens fundet nedgangen i vindueskistebænk og får de andre med på at udforske de mange og flere hundrede meter lange gange under huset. Quentin og Pierre bliver udsat for fysisk pres af Block, men det holder op, da Tim dukker op og begynder at snappe efter dem. Barling og hans to mænd flygter ud i gangene med Tim efter sig. Quentin og Pierre forsøger at finde ud, men ender udenfor gangsystemet på et ret uvejsomt sted.
Tim og børnene finder hinanden og Lenoir og politiet kommer også til. Lenoir har lovet sin kone at sælge huset, hvis Pierre bare bliver fundet i god behold, så det er nok sidste gang at der sker spændende ting i Smuglerreden. Hr Lenoir bliver helt venligt stemt overfor Tim, der får lov at blive. Barling, Block og den tredje mand får husly af staten i længere tid. Og Kirrin-huset bliver sikkert repareret, så Dick, Julian og Anne igen kan komme på ferier der.

Noget overspændt historie om en falsk tjener og en skrupskør nabo, der ikke vil have den vidunderlige sump drænet, så han ikke kan drive smuglervirksomhed der mere. ( )

Dimman låg i tjocka sjok över kärret. Det var ett kusligt ställe. Över kärret reste sig Jätteberget med sina branta stup.
"Det där måste vara Smugglarnästet", sa Julian och pekade. "Det ser ut som en gammal fästning. Titta på tornet!"
Femgänget stirrade upp mot huset på berget.
"Det ser så mystiskt ut", sa Anne. "som om det ruvade på hemligheter. Det skulle säkert kunna berätta många spännande saker."
Men snart skulle femgänget upptäcka att Smugglarnästets hemligheter inte bara var spännande, utan också farliga ...

I remember my family would keep looking at me with strange eyes as I would often laugh at little funny parts of these imaginative children's books. I developed affection towards books right after I started reading them. For my age, they do not sound as interesting but surely are very well and interestingly written and are good enough to attract any child's mind. ( )