2023 - 04

Es uno de los Maigret más divertidos que recuerdo. Como un circo de tres pistas, lleno de trucos de magia (espejos incluidos), falsos culpables, culpables impunes, testigos de mentira y personajes falsos.

Llevado además a un ritmo endiablado, no te deja ni respirar.

Diría que muy recomendable, pero me doy cuenta de que siempre acabo diciendo lo mismo de los Maigret. Parece mentira que escribiera tantos, que los escribiera tan deprisa y que tuviera tantísimo tino para cada uno de ellos visto individualmente.

Ici, Maigret se retrouve plongé dans un mystère digne de la chambre jaune. Enfin, pas tout à fait, mais pourtant, rien n’est clair et le commissaire va devoir largement ouvrir son champ de vision.

Une enquête parisienne du commissaire au style caractéristique qui sera par la suite repris par Colombo (de plus en plus, il semble presque impossible que les scénaristes de son pendant américain n’aient pas lu d’enquêtes du commissaire Maigret) ( )

Un gris oficinista entrega a la Policía Judicial un papel que ha encontrado casualmente en un bar, con una extraña sentencia de muerte: Mañana, minutos después de las cinco de la tarde, mataré a la vidente. Firmado: Picpus. Maigret no puede evitar el homicidio. Pero el asesinato de la vidente no es más que el principio de uno de los casos más difíciles para el comisario.

This is a rather busy and self aware Maigret, which made it somewhat less enjoyable for me. Simenon usually shows us scenes and lets the reader assess, especially when it comes to M.'s "method" (0f observing). In this book, we are often told that M. is doing some amazing thing by actions he is taking and especially at the end when he is solves it all and keeps everyone waiting … for him to come in described a bit like a super hero! This is not what I go to Simenon for. Plus the plot... very busy … pretty great actually but almost like a Christie like puzzle with multiple players and the reader is trying to figure it all out. Again, not really Simenon-like … but ok. Still full of great vignettes... the frustration with the M. Cloagnon and his very bad "wife" and daughter. The almost completely honest clerk who is drawn into the lie to support his sister. ( )

Frankrig, Paris, ca 1944
Indeholder "1. Talte Picpus sandt?", "2. Den sveddryppende mand", "3. Den unge pige med den røde hat", "4. Hr. Blaises gedder", "5. En herre, der protesterer", "6. Maigret opdager Picpus", "7. Maigrets tavshed", "8. Fru Le Cloaguens hævn", "9. Aftenen med den gratinerede suppe", "10. Den uhæderlige, samvittighedsfulde mand".

En sandsigerske frk Jeanne bliver fundet dræbt af knivstik. Conciergen fru Eugénie Baffoin har ikke set hvem der er gået ind. Inde i køkkenet sidder en halvdøv pensionist Octave Le Cloaguen og fortæller at han blev skubbet derind af Jeanne, da der pludselig kom en og bankede på døren på en bestemt måde. Han har hverken set eller hørt noget og har ikke engang vidst at han var låst inde. Politiet er på pletten ret hurtigt, for en anden mand Joseph Mascouvin har på et stykke trækpapir i en Café des Sports set ordene "I morgen klokken fem om eftermiddagen vil jeg dræbe sandsigersken" og så en underskrift Picpus. Mascouvin gik til politiet med budskabet og de har holdt øje med alle de sandsigersker, de kendte. Men frk Jeanne var ikke en af dem. Mascouvin er en sær snegl. Han er begyndt at spille bridge i en bridgeklub, der bestyres af en grevinde. Indsatserne er små, men han alligevel tabt så meget at han har taget 1000 franc fra sin arbejdsplads, hvilket piner ham. Politimanden Lucas skal følge ham til politistationen, men undervejs hopper Mascouvin over et bolværk og kommer slemt til skade. Han viser sig at være adopteret som lille og hans adoptivforældre fik siden en lille pige Berthe Janiveau, der nu er vokset op og føler sig som hans søster, eller i alt fald halvsøster. Men Mascouvin er måske lidt forelsket i hende? I alt fald har han sørget for en velmøbleret lejlighed til hende.
Politikommissær Jules Maigret tager på weekendophold i Morsang sammen med sin kone. Officielt som ferie, uofficielt for at se på byen. Frk Jeanne hed Marie Picard og var født i Bayeux og var omkring de fyrre. Hun kom tit til kroen Le Beau Pigeon i Morsang lidt oven for Corbeil og beliggende ved Seinen.
Octave Le Cloaguen er pensioneret skibslæge og hans kone Antoinette og datter Gisèle på 28 behandler ham som et barn og han er bange for dem. Familien lyder til at have penge nok, men lever fattigt uden tjenestepige og køber kun det billigste kød ved slagteren og så videre. Maigret forstår det ikke i starten. I Morsang støder han også på en Emile Blaise, der lever som rentier i Paris, men tager på fisketure i Morsang. Men Maigret opdager at det er på skrømt og at han køber fisken ved en anden fisker.
Blaise viser sig at være bagmanden for en gang pengeafpresning. En Justin kører mellem rivieraen og Paris en gang om ugen med friske oplysninger. Mascouvin har en stilling ved en ejendomsformidler Proud og Drouin, og godt nok kan han ikke stikke penge til sig selv der, men han får kendskab til uregelmæssigheder, som Blaise kan lave til penge. Mascouvin har dårlig samvittighed og da han får kendskab til at Blaise vil have frk Jeanne ryddet af vejen, digter han historien om budskabet på trækpapiret. Da drabet finder sted alligevel, har han ikke tanke for andet end at begå selvmord, men selv det er han jo ikke så god til.
Marie Picards far viser sig at være den mand, der spiller Octave Le Cloaguen. Bagved den historie ligger at den rigtige Octave var skibslæge og reddede en rig argentiners datter fra at dø. Derfor sender argentineren hvert år 200.000 franc til ham og det er bestemt at det er på livstid. Imidlertid døde Octave. Antoinette kunne ikke klare at undvære pengene, så Octave blev gravet ned i kælderen og de fik en vagabond til at overtage rollen. Når notaren en gang om året kom med checken, blev Pickard puttet i seng nogle dage inden i et mørkt værelse. Han måtte endda ofre noget af højre pegefinger for at de kunne få en undskyldning for at han ikke kunne skrive under.
Maigret finder ud af det hele og får puttet de skyldige i fængsel og overladt til undersøgelsesdommeren. Men Antoinette og Gisèle har jo ikke gjort noget voldsomt ulovligt og argentineren er død i mellemtiden og hans datter synes nærmest at historien er morsom og vil ikke gøre noget ud af det. Antoinette og Gisèle Le Cloaguen kan sikkert strække deres ophobede formue, så de kan leve lykkeligt til deres dages ende?

Noget indviklet historie, hvor to underlige plots blandes sammen. Politilægen dr Paul og andre bliver af undersøgelsesdommeren sendt ud for at undersøge Octave, men Octave har gjort sig usynlig på det tidspunkt. Gud og hvermand klager til politidirektøren over at komme i søgelyset. Det virker lige så godt som hvis de havde sendt en tilståelse. ( )