USA og mellemøsten, ca 1975
Michael Lander (født ca 1933) flyver luftskib og er god til det. Han er desværre ikke rigtig i hovedet efter seks år som krigsfange i Nordvietnam fra 1967 - 1973. En skilsmisse fra konen Margaret har ikke hjulpet. Han fatter en plan om at smide en stor bombe over et stadion, men han kan ikke selv skaffe sprængstof nok til at gøre virkelig skade. Han tager kontakt til Sorte September via en mellemhandler Benjamin Muzi i Beirut. Lander bliver kontaktet af en smuk kvinde, Dahlia Iyad. Hun lytter til hans planer og er også et aktivt medlem af Al Fatah. Hafez Najeer er chef for Jihaz al-Rasd (RASD), der er Al Fatahs vigtigste efterretningsorgan og chef for Sorte September. Ideen er at lave en Claymore-mine med en kerne af 600 kg C-4 lignende sprængstof og omgivet af småkalibrede projektiler. Hvis planen lykkes, har de regnet ud at hver person i tilintetgørelseszonen vil blive ramt af 3,5 projektil i gennemsnit. Og Superbowl stadionet i New Orleans vil have 80000 tilskuere samlet til kampen. Hafez Najeer godkender planen og holder kontakt til Lander via Dahlia. Da planen er i sin sidste fase og sprængstoffet er på vej mod USA i et ramponeret fragtskib, Leticia, begynder det at gå skævt. Israelske agenter laver et lynangreb mod Hafez Najeer mens han har besøg af Dahlia. Dahlia overlever uskadt, fordi en af agenterne tøver med at skyde en nøgen kvinde. Hun flygter og Muhammad Fasil hjælper både hende og aktionen videre. Sprængstoffet er skjult som 1200 madonna-statuetter. De israelske agenter tog diverse papirer og genstande med fra Najeers værelse, heriblandt en båndet meddelelse indtalt af Dahlia og beregnet til udsendelse efter aktionen. Major David Kabakov fra Mossad forsøger at interessere CIA i optagelsen, men disse tillægger den ikke rigtig nogen værdi. På skibet har kaptajn Larmoso kigget på den illegale last, som han godt kender til. Han troede det var hash, men det er sprængstof. Han skyder Ali Hassan, der ellers holdt øje med lasten, men Ali er kun såret ikke død. Senere kommer Muhammad Fasil og kigger, for det aftalte telegram fra Ali er udeblevet. Det kommer til en skududveksling og Ali skyder og dræber Larmoso inden denne kan nå at skyde Muhammad Fasil. Dette ændrer planen så Michael Lander må hente sprængstoffet fra skibet i stedet for at vente til det kommer til kaj. Skibets førstestyrmand Mustapha Fawzi er til at overtale.
I 1956 mødte Lander sin kone Margaret, der dengang var 20 år. De bliver gift og får to børn, men han er ikke nem at være gift med. Han melder sig frivilligt som helikopterpilot til Vietnamkrigen men bliver skudt ned på sin mission 114. Hans ene hånd er blevet svært kvæstet og vietnameserne lapper den sammen mod at få en tilståelse af krigsforbrydelser fra ham. Han tilstår og bliver ugleset af de andre amerikanske krigsfanger. Efter seks år bliver han løsladt. Han får valget mellem en krigsret (for at have samarbejdet med nordvietnameserne efter tilfangetagelsen) eller at søge sin afsked. Han vælger det sidste og bliver luftskibspilot. Ægteskabet går i vasken. Han er sygeligt jaloux og en tikkende bombe. En dag tager han deres kattekilling og putter i køkkenkværnen, mens hun ser på det. Næste gang han kommer forbi, ligger hun og boller en fremmed mand. Han går i sort og begynder at planlægge at bruge luftskibet som udgangspunkt for en kæmpebombe. Lander, Dahlia og Fasil henter sprængstoffet fra skibet og undgår behændigt at blive opbragt af kystvagten. Men episoden bliver indberettet og Kabakov dukker op hos Fawzi og overtaler ham til at fortælle hvad han ved. Kabakov finger også en madonna-figur lavet af plastisk sprængstof i kaptajnens køleskab. Når man havde gjort sig den umage, så måtte plan A være at få det gennem tolden. Kabakov får ladningsmanifestet og der står tre kasser med religiøse statuer med Benjamin Muzi som adressat. Muzi er i New York og kan selv se at noget er gået galt og at han vil få skylden. Muzi har ikke taget Kabakov med i beregningerne, så han går lige i armene på denne. Han når at fortælle en smule, før en luremine i køleskabet sprænger ham i stumper og stykker. Kabakov bliver slået bevidstløs. Sam Corley fra FBI sørger for bevogtning af ham på hospitalet. Fasil ser tv-billeder fra eksplosionsstedet og genkender rasende Kabakov, som han ved stod bag drabet på Hafez Najeer. Dahlia forsøger at finde Kabakov på hospitalet ved at forklæde sig som sygeplejerske og give ham en indsprøjtning med kaliumklorid, så han får hjertestop. Attentatet mislykkes for Kabakov er blevet flyttet til dr Rachel Bauman, som han kender fra tidligere. I stedet går det ud over en politimand, John Sullivan, men han overlever (dog kun fordi han er på et hospital) og kan lave en fantomtegning af Dahlia, hvilket får Lander op i det røde felt. Sam Corley har det store net ude, fx for at se om nogen ved noget om den motorbåd, som sprængstoffet blev hentet i. Kabakov kommer sig fint under Rachels pleje og diskuterer sagen åbent med hende. Han kommer i tanke om at han har set noget med en køleskabsbombe tidligere. Syrien, 1971? Han sender et telegram tilbage til Mossad for at grave mere i den sag. Han bliver frisk nok til at kunne bevæge sig udenfor og benytter det til at sende en besked til Tel Aviv om at bede amerikanerne om at bede russerne om at hjælpe. Måske er sprængstoffet af russisk oprindelse og måske ved de noget, der kan bruges. Forespørgslen om køleskabsbomben giver Kabakov en ide om at Muhammed Fasil kunne være på spil. Denne står højt på listen over mænd, som Mossad er interesserede i at likvidere blandt andet fordi de mener han var organisator af München-aktionen. Rachel skulle vist egentlig giftes, men hun er mere tiltrukket af Kabakov og de begynder at dele seng og bord. Libyen klager over behandlingen af Fawzi og amerikanerne beder israelerne om at trække Kabakov hjem. Den israelske udenrigsminister dukker op og har en samtale med Kabakov under fire øjne for storpolitikken er ved at blande sig i sagen. Man får det til at se ud som om Kabakov flyver tilbage til Israel, men han går ind af den ene dør på flyet og ud af den anden, så han bliver i USA. Fasil tænker selv at det er ufikst for hans planer om en dag at erstatte Yassir Arafat, hvis han dør eller bliver fanget i USA, så han planlægger at tage væk inden planen kommer til udførelse. Imens forsøger han at holde sig gode venner med Lander og han roser hans arbejde med at anbringe sprængstof og projektiler i en ekstra gondol. Lander vil prøvesprænge en del af gondolen for at kunne beregne fordelingen af projektilerne. Fasil er ikke begejstret. Imens beder Rachel en tidligere kriminel, Eddie Stiles, som hun har hjulpet ud af miljøet og ud af misbrug, om en tjeneste, nemlig at finde den båd, sprængstoffet blev hentet i. Lander, Fasil og Dahlia laver en prøvesprængning i en åben kulmine. En opsynsmand er dum nok til at kunne bruges som forsøgsmål. Via Stiles finder Kabakov tilbage til ejeren af båden, Jerry Sapp. Denne har gjort meget for ikke at vide noget om hvem der brugte båden eller til hvad, men Kabakov finder et søkort, hvor der er gjort nogle optegnelser, som kun giver mening, hvis tidspunkterne er i zulu-tid, dvs piloternes betegnelse for GMT, Greenwich Mean Time. Men Sapp er ikke bekendt med at han kender nogen professionel pilot. Lander får lavet bomben færdig og den bliver sendt med en lastbil til New York. Landers ekskone Margaret kommer forbi for at hente nogle ting og det får Lander i rigtig dårligt humør. Efter at hun er taget afsted, drikker han sig fuld og lægger sig ud i snevejret. Da Dahlia dukker op, har han høj feber på grund af en lungebetændelse. Hun tager med ham i ambulancen og får ham indlagt. Fasil bliver rasende, da han får det at vide. Egentlig havde han planlagt efter at holde sig langt væk fra landet, men hvis Lander ikke kan flyve luftskibet, hvad er så plan B? Israelerne sænker et libysk fragtskib som gengældelse for et terrorangreb. De bruger amerikansk leverede fly og vil ramme leverandøren af våbnene. Libyerne tænker at ideen er god og leverer en helikopterpilot Abdel Awad til Fasil og plan B. En Sikorsky S-58 lasthelikopter skal løfte bomben ind over station. Men Libyen har skaffet falske papirer til Awad gennem en forbindelse, der også snakker med Mossad. Secret Service begynder at fæste lid til Kabakovs teori om et angreb fra luften et sted i USA.
Fasil tager imod bomben i New Orleans, da den kommer med lastbil. Og Awad kommer ind i landet, men bliver skygget af FBI fra lufthavnen til sit hotel. Fasil har snakket med en helikopterpilot Jackson, der arbejder på stadionet, der stadig er ved at blive bygget færdigt. Da han dukker op anden gang, er Jacksons overordnede Maginty idiot nok til at røbe at der er politi i nærheden. Fasil forsøger at flygte, men Kabakov er snedig nok til at fange ham i live. Fasil er tavs, men han har et sæt nøgler til nogle store hængelåse. Corley sætter politiet til at lede efter hængelåse, som kan åbnes med nøglerne, men det bekymrer både ham og Kabakov at der er et andet sæt nøgler i spil. Det er Dahlia, der har dem og Lander er ved at komme sig ovenpå lungebetændelsen. Så FBI og Secret Service kan regne ud at der stadig mangler to mistænkte og en halv ton sprængstof. Lørdag morgen den 11 januar briefer Earl Biggs og Jack Renfro fra Secret Service de 70 mand, der er sat på fra deres side. Men der er stadig ikke nogen af dem, der tænker luftskib som angrebsmulighed. Imens er Dahlia og Lander nået frem. Planen er at lade Lander overtage Farleys rolle og det er op til Dahlia at sætte Farley ud af spillet. Det lykkes og det lykkes også at få bomben med på luftskibet. Lander skyder kameramanden og Dahlia skyder på en politibil, der kommer farende.
Det går op for Kabakov at det er luftskibet, der er truslen. Han får fat i helikopterpiloten Jackson og får ham med på at forsøge at dræbe folkene i gondolen. Kobakov og Corley tager med i helikopteren. En politihelikopter kommer for tæt på luftskibsgondolen og bliver skudt ned af en byge fra en maskinpistol. Jackson er mere rutineret og kommer så tæt på at Dahlia og Kobakov kan skyde løs på hinanden i en kort byge. Dahlia bliver dræbt, mens folkene i helikopteren kun bliver lettere såret. Luftskibet driver ind mod stadion og Lander begynder at se om bomben vil sprænge. Kobakov lader sig hejse ned mod gondolen i et langt reb, som han gør fast i luftskibet. Måske kan helikopteren trække luftskibet ud af kurs? Det lykkes at trække den ned mod floden og så får Lander udløst bomben. Både helikopter og luftskib bliver til forkullede småstykker, men selve eksplosionen og de dræbende projektiler går kun ud over floden og nogle træer. Moshevsky tager Muhammed Fasil med til Israel, hvor der venter en domstol og en hurtigt eksekveret henrettelse. Rachel og Moshevsky fælder begge nogle tårer over Kobakov.

Heldigvis er Israel fortsat med at klemme livet ud af palæstinenserne både i Gaza og på Vestbredden. Snigmord og voldsomme attentater på alle de palæstinensiske ledere, der har søgt forsoning og samarbejde med Israel har skabt grobund (i mangel af et stærkere udtryk) for Hamas og sørget for at lederne der satser på at tilføje Israel og israelerne dybe sår. 11 september 2001 var der et angreb på to ikoniske højhuse i New York. Men USA forsyner stadig alle mulige med våben, inklusive Israel. Her i 2023 bliver Gaza by angrebet af Israel med amerikanske kampfly og missiler. Selvfølgelig i fredens tjeneste. Og som svar på et morderisk angreb som Hamas stod bag og som kostede i hundredevis af israelere livet. Og alligevel undrer amerikanere sig over at nogen kan have en lille skepsis overfor deres kristne indstilling til konflikterne i verden?

Bogen her handler om et angreb på en stor bygning i USA. Udført af arabere vha et stort luftfartøj. Helt urealistisk, men det her er nok ikke den sidste bog, der bliver skrevet med udgangspunkt i konflikten mellem palæstinensere og israelere. Den er dybt underholdende og kattens leg med musen er vældig godt beskrevet. ( )

Wish this guy was still writing! ( )

I can't believe this is the same author that wrote the Hannibal Lecter series, one of my favorites. This book was the complete opposite. I hated it. Well, hate is a strong word, but I really didn't like it. I didn't care about any of the characters. The prose was
clunky and plodded along terribly. I had to force myself to continue reading at times. While the Lecter series absorbed me, this one pushed me away. I came in with high expectations and this was a big disappointment! ( )

First edition fine

25th Anniversary, first edition as new