KotiRyhmätKeskusteluLisääAjan henki
Tämä sivusto käyttää evästeitä palvelujen toimittamiseen, toiminnan parantamiseen, analytiikkaan ja (jos et ole kirjautunut sisään) mainostamiseen. Käyttämällä LibraryThingiä ilmaiset, että olet lukenut ja ymmärtänyt käyttöehdot ja yksityisyydensuojakäytännöt. Sivujen ja palveluiden käytön tulee olla näiden ehtojen ja käytäntöjen mukaista.
Hide this

Tulokset Google Booksista

Pikkukuvaa napsauttamalla pääset Google Booksiin.

Ladataan...

DNA

– tekijä: Lotte Bjergbæk

JäseniäKirja-arvostelujaSuosituimmuussijaKeskimääräinen arvioKeskustelut
313,296,603 (4)-
Viimeisimmät tallentajatbnielsen, hansmunch

-.

-
Ladataan...

Kirjaudu LibraryThingiin, niin näet, pidätkö tästä kirjasta vai et.

Ei tämänhetkisiä Keskustelu-viestiketjuja tästä kirjasta.

Indeholder "Ærter og bananfluer baner vejen", " Hvalhud i Sydafrika", " Papmodeller og hospitalsbandager", " En genert munk og hans 28.000 ærteplanter", " Fluerummet og de hvide øjne", " En smuk gammel vindeltrappe", "Det manglende led", " En nødvendig kurer", " Slips og koder", " Hønen eller ægget?", "Puslespil, skrot og skatte", " Klip og klister", " Et gigantisk puslespil", " Skrot eller skjulte skatte?", " Fodaftryk fra virus og hoppende molekylære parasitter", " Chimpanser og computeralgoritmer", "Styresystemer, angreb og fordele", " Tænd og sluk", " Angreb og forsvar", " Tilfældige fordele", "Skyldig eller ikke skyldig", " DNA'ets fingeraftryk", " Pandoras æske og FBI", "Fagre nye verden", " Vores forfædres eskapader", " Fortidens kæmper", " Countrymusikkens lam", " Et nyt værktøj til Dr. Frankenstein", " Fra det ældste udspringer nyt".

Johannes Friedrich Miescher isolerer i 1868 - 1869 "nuklein" fra hvide blodlegemer. Ca samtidig tænker Gregor Mendel over arvelighedslove for ærteplanter. Omkring 1900 er det Thomas Hunt Morgan og bananfluen Drosophila melanogaster. Han og hans medhjælpere laver genkort og knytter gener til Mendels "egenskaber". I 1944 udgiver Erwin Schrödinger en lille bog med titlen "Hvad er livet?" hvor han foreslår at livet består af noget, der er kodet ned i kromosomerne. En biokemiker Albrecht Kossel viser at DNA består af en nukleinsyre og fire slags aminosyrer. Oswald Avery viser med nogle elegante eksperimenter at det er DNA, der er informationsbæreren. James Watson og Francis Crick finder ud af at det må have form som en dobbeltspiral med adenin overfor thymin og guanin overfor cytosin. Vernon Ingram finder i 1956 at en enkelt ændring i hæmoglobin giver seglcelleanæmi. Man finder også at DNA er i cellekernen, men proteinsyntesen sker udenfor. Langsomt afdækkes processen, når DNA afkodes til RNA der afkodes til protein. Sydney Brenner har en ide om at det er en triplet-kode. Det bliver vist endegyldigt i 1961. Og i 1964 har man styr på alle 64 kombinationer og hvilken aminosyre de koder for. Der er kun 20 forskellige aminosyrer, så nogle af de forskellige koder giver samme aminosyre. Måske var der i starten i ursuppen en RNA-verden før DNA kom til, men DNA er langt mere stabilt end det enstrengede RNA. Man lærer at splejse fx insulinproduktion ind i gærceller. Og Robert Sinsheimer foreslår at man kortlægger hele det humane genom. Det tog 15 år fra man gik i gang til den sidste brik blev lagt. I 1998 stiftede Mike Hunkapiller og Craig Venter firmaet Celera Genomics og gættede på at kunne klare kortlægningen på kun to år. En James Kent hjælper med computerprogrammer og computerkraft til det offentlige Human Genome Project og de kommer i mål før Celera Genomics. Og USA og UK bestemmer forresten også at resultaterne skal være offentlige, så Celeras forretningsmodel med at patentere gener kommer ikke i spil.
Kun ganske lidt af vores DNA er gener. Seneste gæt er 21306 gener, hvilket giver at kun ca halvanden procent af vores genom er gener. Til gengæld er der fundet ca fire millioner on/off kontakter. Og 8,5% af genomet er den slags regulatorisk DNA. Og så er der ca 90 procent, som er virusrester og transposoner. Vores DNA er fyldt med transposoner, men andre arter har ned til 2,5%. Barbara McClintock viste allerede i 1953 at nogle DNA-regioner kan hoppe rundt på kromosomerne. Hun blev gjort til grin, men 30 år senere fik hun Nobelprisen for det.
I 2005 fik man sekvensen for chimpanser kortlagt og vi deler ca 99% af vores DNA med dem. Katherine Pollard har lavet programmer til at sammenligne på tværs af arter og finde interessante områder. Fx dem, der adskiller os fra chimpanserne. Og der er faktisk interessante forskelle i det ikke-kodende DNA.
Hvad er forskellen på de forskellige celletyper? De har jo samme DNA. En mønster i hvilke dele af DNA'et, der er nemmest tilgængeligt, er forskelligt fra celletype til celletype. Og mønsteret er måske arveligt i nogle tilfælde. Hollandske hungermødre under anden verdenskrig fødte børn med langt højere risiko for fedme og kransåreforkalkning.
Arvelige sygdomme som cystisk fibrose, Huntingtons chorea og lignende skyldes genfejl. Det er lidt mærkeligt at der ikke er flere, men måske rammer mutationer hyppigere vores junk-DNA?
Sir Alec Jeffreys opdager i 1980'erne satellit-DNA og i 1985 offentliggør han DNA-fingeraftryksmetoden for satellit-DNA varierer fra individ til individ. Det bruges flittigt i dag. Og gentests hvor man kan se om man har gener, der koder for alvorlige sygdomme som brystkræft, er blevet frit tilgængelige.
Svante Pääbo sekvenserer neandertaler-genomet og denisova-genomet. Kloning er også blevet muligt, men det går ikke godt ret tit. CRISPR-teknikken til at lave gensakse med er et nyt værktøj. Og endelig kan man bruge DNA som lagringsmedie. Alle vores data kan være i nogle få kilo DNA. Der er ca 250 g i hvert menneske, men hundreder af kilo i en enkelt rethval.

Ganske fascinerende fortælling, selv om jeg vidste meget af det i forvejen. ( )
  bnielsen | Oct 21, 2020 |
ei arvosteluja | lisää arvostelu
Sinun täytyy kirjautua sisään voidaksesi muokata Yhteistä tietoa
Katso lisäohjeita Common Knowledge -sivuilta (englanniksi).
Kanoninen teoksen nimi
Alkuteoksen nimi
Teoksen muut nimet
Alkuperäinen julkaisuvuosi
Henkilöt/hahmot
Tärkeät paikat
Tärkeät tapahtumat
Kirjaan liittyvät elokuvat
Palkinnot ja kunnianosoitukset
Epigrafi (motto tai mietelause kirjan alussa)
Omistuskirjoitus
Ensimmäiset sanat
Sitaatit
Viimeiset sanat
Erotteluhuomautus
Julkaisutoimittajat
Kirjan kehujat
Alkuteoksen kieli
Canonical DDC/MDS

Viittaukset tähän teokseen muissa lähteissä.

Englanninkielinen Wikipedia

-

No library descriptions found.

Kirjan kuvailu
Yhteenveto haiku-muodossa

Pikalinkit

Suosituimmat kansikuvat

Arvio (tähdet)

Keskiarvo: (4)
0.5
1
1.5
2
2.5
3
3.5
4 1
4.5
5

Oletko sinä tämä henkilö?

Tule LibraryThing-kirjailijaksi.

 

Lisätietoja | Ota yhteyttä | LibraryThing.com | Yksityisyyden suoja / Käyttöehdot | Apua/FAQ | Blogi | Kauppa | APIs | TinyCat | Perintökirjastot | Varhaiset kirja-arvostelijat | Yleistieto | 154,457,794 kirjaa! | Yläpalkki: Aina näkyvissä