Only a writer of Fossum's calibre can write progressively shorter chapters and still build the tension. Truly the best of the Nordic noir writers. ( )

fairly grim, concerning the death by drowning of a 16 month old boy with Down syndrome. ( )

I’ve enjoyed most of the Inspector Sejer mysteries, but this book frustrated me no end. The case concerned the drowning of a toddler with Down Syndrome. Sejer’s sidekick, Jakob Skarre, was first on the scene and after interviewing the parents, had his doubts about the circumstances of the boy’s death. The investigation focused on the parents, especially Carmen, the boy’s mother. But there was no suspense, the pace was dreadfully slow, and the character development weak. I’ve gone easy on some of the previous novels where I felt the translation was a little clunky, which may have been the case here, but this novel was weak on multiple levels. The only reason I finished it -- and I was skimming -- was because of a plot thread involving the inspector. I want to complete this series just because I’ve come so far, but I need to get over my disappointment in this novel first. ( )

Norge, 10 august 2013
Carmen Zita og hendes mand Nicolai har fået en dreng Tommy med Downs syndrom. De er begge meget unge, Carmen er 19 og Nicolai 20. Nicolais forældre er døde. Carmens forældre er glade for både Nicolai og Tommy og har hjulpet både med job og et hus at bo i. Huset ligger tæt ved en lille sø og den 10 august er det varmt og Tommy er pludselig væk. Carmen finder ham druknet i søen. Kriminalmanden Konrad Sejer og hans assistent Jacob Skarre synes der er en falsk tone i Carmens forklaring. Obduktionsrapporten viser at der er rester af sæbe i den druknede drengs lunger. Konfronteret med det skifter Carmen forklaring og tilstår nu at hun fik et epileptisk anfald mens Tommy var i bad. Da hun kom til sig selv, var han druknet, men for ikke at indrømme sin skyld, tog hun ham ned til søen. Manden Nicolai forstår det ikke og Carmen opfører sig også sært omkring begravelsen af drengen. Sejer er 55 år og af og til svimmel. Han er enkemand og konen Elise døde for mange år siden. Datteren skubber til ham for at få ham til at gå til læge. Han er ikke meget for det og hans gamle tykke hund Frank er et sjovt spejlbillede af ham selv. Der er gode overvejelser over hvordan de forskellige ville reagere hvis de fik at vide at de skulle have et barn med Downs. De fleste ville vælge det fra.
Nicolai tror ikke på Carmens forklaring og går til Sejer og siger det rent ud og at Carmen er sej som en klaverstreng og aldrig vil knække.
Derefter går Nicolai hjem og hænger sig i kælderen, hvor Carmens far finder ham.
Efter begravelsen er Carmen klar til at starte på en frisk. Hun finder en Anders og bliver gravid. En dag inden retssagen om Tommy starter, rydder Anders op og tager en masse med til det lokale sankthansbål. Her finder Sejers hund en lille pæn bog, der viser at være Carmens dagbog. Heri har hun beskrevet hvad der virkelig skete, nemlig at hun var ved at bade Tommy, da hun blev irriteret og træt af at han ikke ville vaskes. Derfor trak hun ham ned i vandet og druknede ham.

En interessant krimi med en masse overvejelser over forbrydelse og straf. Fx ville det jo være helt lovligt hvis Carmen havde fået en abort, men når hun i stedet venter til han kan gå og så drukner ham, så er det jo en anden sag. At Nicolai vælger at begå selvmord, kan man heller ikke helt skrive på hendes regning, men alligevel. ( )

A quick and easy read in the Inspector Sejer series. A young boy with Down's syndrome is murdered--drowned in a pond near his family's home. From the outset, the policemen [Scarre and Sejer] feel intuitively something isn't quite right with the mother's attitude and story. The murderer is revealed fairly early on--taken into custody as well as caught in a lie. But how to prove intent? I liked the author's showing the inner life of the characters, with no violence. The ending was too abrupt, serendipitous and too deus ex machina. ( )