Homoseksuel elver i menneskeland

Anmeldt af Silja Nielsen, LGBT Biblioteket

Elveren Robin har udtænkt en solid plan for at slippe væk fra sin sindssyge, voldelige og magtfulde ekskæreste, Damian: At gemme sig i en skov i det menneskestyrede land Karbon det næste par hundrede år eller til han er sikker på, at Damian er død. I Karbon er alle, som ikke er mennesker, enten slaver eller fredløse, så det må være det sidste sted, Damian vil tro, han er taget hen. Eneste problem med den plan: Stort set alle prøver at gøre ham til slave eller slå ham ihjel.
Gavin er en af de få undtagelser. Godt nok er han adelig i et feudalt samfund hvor adelen generelt har meget lidt respekt for folk lavere i hierarkiet. Men hans familie er så fattig, at han har været nødt til at arbejde hårdt og lært at behandle andre med respekt. Han deltager i turneringen om at vinde prinsessen i giftermål for politisk goodwill uden noget egentligt håb om at vinde. Da Robin tilbyder sig som hans væbner for at slippe væk fra slavefangerne har han pludselig en chance.
Sammen begiver de sig ud på eventyr i det overordentligt fjendtlige land for at løse turneringens opgaver. Ud over Robins race og mangel på rettroenhed er hans homoseksualitet også svær for Gavin at acceptere på grund af de skældsord og hadforbrydelser, der er en del af landets kultur. Selv om reaktionerne mest bunder i frygt for hvad andre vil tænke og gøre, er der også elementer af internaliseret homofobi/bifobi og frygt for, at han måske ikke er så heteroseksuel som han selv tror - og er nødt til at være for at passe ind og kunne hjælpe sin familie politisk. Selv om det kan være lidt trættende i længden er udviklingen mod større (selv)accept alligevel tilfredsstillende at følge. Indtil videre er der ikke tale om en kærlighedshistorie mellem hovedkaraktererne, men det er ikke udelukket at det kan komme i senere bøger i serien.
Fantasyverdenen på planeten Aretz er solid og gennemtænkt. Der er de klassiske fantasyracer: elvere, mennesker, feer og orker og de måske lidt mindre klassiske harpyer, men alle har fået originale karakteristika. Bag i bogen er der en miniordbog, der fungerer ret godt i stedet for ”infodump” i teksten. Der lægges masser af spændende antydninger ud om historiske og eller mytiske begivenheder i verdenen. Religionsstridigheder blander sig med racisme og diskrimination, men også kunst og magi. Historien foregår på den anden side af en apokalypse, der har inspireret de religiøse skikke og love. Samfundet føles meget middelalderagtigt. Samtidig sniger ord fra nutidens køns- og seksualitetsdiskussion sig ind som ”objektificerende” og bliver måske en anelse for akademisk til, hvad der virker realistisk i konteksten.
Sumpbaronens rejse er udgivet på fantasyforlaget Ulven og Uglen i 2019 og er første bog (af seks) i en planlagt serie Til Aretz' ende, så der er noget at se frem til. Sumpbaronens rejse kan anbefales til læsere, der er glade for fantasy. Også voksne, idet hovedkaraktererne er voksne og temaerne bestemt også er det.