The true genius in this book is how Stanley Kubrick came up with Dr. Strangelove out of this story. Red Alert is a serious Cold War Doomsday novel much like Fail-Safe even with a similar ending. Kubrick follows Peter Bryant’s basic plot line but layers it with insane black humor to provide a bizarro-world take on the whole “duck-and-cover” life in the Sixties. Skip the book and go straight to the film. ( )

An excellent, terrifying work. However, it is also one of the few writings which the movie based upon it surpassed it. Peter Bryant despite his intense pessimism, saw a way out: the world lived on, the bombs didn't go off, and Russia and America began working towards world peace. ( )

https://nwhyte.livejournal.com/3297912.html

I found both the book the film was based on, and the novelisation of the film, quick reads. Neither of the books is very funny. With Red Alert that is entirely intentional; it is written as an Awful Warning, and even so a couple of the better lines survived to the film in improved form. By contrast, the book-of-the-film leaves out a lot of the good lines and really brings home just how much the film owes to Kubrick's directorial genius. ( )

Intense story of nuclear bombers headed for the Soviet Union and the mistaken outbreak of World War III. It was the source for Dr. Strangelove, which morphed into a very black comedy. This book plays everything straight, but will still entertain you with its doomsday scenario. ( )

USA og Sovjetunionen, sidst i 1950'erne
Øverstkommanderende på en amerikansk flyvestation Sonora, brigadegeneral Quinten, beslutter sig for at benytte sig af heldige omstændigheder til at forsøge at starte 3. verdenskrig. Han er motiveret af at ville gøre det rigtige for sit land, samtidigt med at han ved at han selv er dødssyg og ikke har lang tid igen. Han kan ene mand sende en eskadrille bombefly mod Sovjet, fordi der eksisterer en plan "R" til brug for den situation, hvor hele USA's kommandostruktur er blevet tilintetgjort men hvor en enkelt tilbageværende base har ildkraft nok til at kunne slå igen. Samtidig har han ændret dagskoderne til kommunikation med flyene og givet de to andre officerer, Bailey og Hudson, der kender den kode, fri til at gå på jagt.
Hans næstkommanderende er på jobrotation med en anden officer, major Paul Howard, hvilket også giver ham lidt ekstra råderum. Quinten sætter basen i krigsberedskab og afbryder kontakten med omverdenen efter at have ringet til sin chef, general Franklin, og fortalt ham at han har iværksat et first-strike angreb og at han råder Franklin til at sende resten af flyene afsted.
Quinten ved ikke at russerne har installeret automatiske dommedagsbomber i ural-bjergene. I tilfælde af udslettelse af fx Moskva vil en række kobolt-bomber automatisk sprænges og sprede radioaktivitet over hele kloden. Efter højst et år vil hele kloden være blottet for liv på jordoverfladen.
Præsidenten giver ordre til at storme Sonora-basen uden hensyn til tab. Det lykkes, men Quinten begår selvmord og koderne er derfor stadig en hemmelighed. Howard gætter sig til dem og næsten alle bombeflyene bliver kaldt tilbage. Et enkelt af dem har fået beskadiget radiomodtageren og fortsætter. Den ser ud til at ville ødelægge byen Kotlass, og den amerikanske præsident lover russerne at de må ødelægge Atlantic City som gengæld, hvis det skulle ske. Til alt held er den beskadigede bombemaskine ikke i stand til at nå helt frem og bomben er også beskadiget, så kun tændsatsen på nogle få hundrede kilotons eksploderer.
Bogen slutter med at den sovjetiske leder og den amerikanske præsident taler sammen for at forhindre gentagelser, så måske opnår Quinten faktisk at skabe fred på jord.

Bogen "Fail-safe" minder lidt om den her. Faktisk så meget at Peter Bryant lagde sag an. Det endte i et forlig, hvis detaljer aldrig er oplyst. Peter Bryant er forresten en pseudonym for Peter George, en engelsk forfatter, der også skrev "Commander-1" og som begik selvmord i 1966. ( )