KotiRyhmätKeskusteluLisääAjan henki
Tämä sivusto käyttää evästeitä palvelujen toimittamiseen, toiminnan parantamiseen, analytiikkaan ja (jos et ole kirjautunut sisään) mainostamiseen. Käyttämällä LibraryThingiä ilmaiset, että olet lukenut ja ymmärtänyt käyttöehdot ja yksityisyydensuojakäytännöt. Sivujen ja palveluiden käytön tulee olla näiden ehtojen ja käytäntöjen mukaista.
Hide this

Tulokset Google Booksista

Pikkukuvaa napsauttamalla pääset Google Booksiin.

Spy Catcher – tekijä: Paul Wright
Ladataan...

Spy Catcher (alkuperäinen julkaisuvuosi 1987; vuoden 1991 painos)

– tekijä: Paul Wright

JäseniäKirja-arvostelujaSuosituimmuussijaKeskimääräinen arvioMaininnat
1,416119,584 (3.58)32
Donated by Mrs. Vanda Allen (ABB40801)
Jäsen:Boomanulla
Teoksen nimi:Spy Catcher
Kirjailijat:Paul Wright
Info:William Heinemann (1991), Hardcover
Kokoelmat:Oma kirjasto
Arvio (tähdet):
Avainsanoja:Biography

Teoksen tarkat tiedot

Spycatcher - Vakoojasieppari (tekijä: Peter Wright) (1987)

Viimeisimmät tallentajatyksityinen kirjasto, fb1975, jeteets, agtgibson, mdecroos, alo1224, wnpxrz, sierralibrary
Ladataan...

Kirjaudu LibraryThingiin, niin näet, pidätkö tästä kirjasta vai et.

Ei tämänhetkisiä Keskustelu-viestiketjuja tästä kirjasta.

» Katso myös 32 mainintaa

englanti (9)  tanska (1)  Kaikki kielet (10)
Näyttää 1-5 (yhteensä 10) (seuraava | näytä kaikki)
A really interesting look at spy craft in the inter war and post WW2 years. Especially having seen the British TV series Spooks which deals with modern day handling that is based on what the early years has taught them. ( )
  ElizabethCromb | Feb 10, 2019 |
The British government's efforts to block publication of Peter Wright's Spycatcher: Candid Autobiography of a Senior Intelligence Agent climaxed in a sensational trial in Australia in 1986 that cast a shadow of disrepute on the British legal system, the Official Secrets Act and the government itself. The author of this engrossing, suspenseful account is the Australian attorney who represented Wright and his would-be Australian publisher. Excerpts from the trial testimony reveal that Turnbull uncovered mendacity, hypocrisy and cynicism at the highest levels of the British government, principally during his cross-examination of Sir Robert Armstrong, cabinet secretary and adviser on intelligence matters. In 1987 the High Court at Canberra dismissed the case and ordered the Thatcher government to reimburse legal costs to Wright and Heinemann Publishers Australia. Turnbull calls the Britishers' conduct in the affair "quite disgraceful" and adds that the experience "galvanized my determination to see Australia rid herself of its sic remaining constitutional links with England."
  Cultural_Attache | Jul 30, 2018 |
Not a writer of genius, but the book is quite interesting. I wonder how much of the material covered is still state of the art, and I expect that very little of it is. There's quite a gap, one would hope, between escapist literature on this topic and the actual tradecraft of the current operations. But with Edward Snowdon throwing out great heaps of sensitive information, the future's probably full of changes for our invisible grey eminences. By writing this review, have I added to my file? Does anyone care? I'd like to be fully informed, but I'm afraid of knowing too much. A normal human, I think. ( )
  DinadansFriend | Dec 22, 2013 |
England, 1930-erne til 1980-erne.
Peter Wright er søn af Maurice Wright, som var radioingeniør og god til at lære fra sig til sønnen. Faderen arbejdede under 1. verdenskrig med radiopejling og var med til at holde den tyske Højsøflåde under observation på afstand. Han var nogle måneder i Norge, men tyskerne opdagede det og han var nødt til at flygte. Peter blev født, mens Maurice var i Norge. Efter krigen overtog kabelselskaberne magten i Marconi-firmaet, hvor Maurice var forskningschef og han blev fyret. Han fandt trøst i flasken, men satte prop i, da 2. verdenskrig begyndte at melde sin ankomst. Under 2. verdenskrig arbejdede Peter og Maurice med metoder til at afmagnetisere skibe, så fx slap de engelske både helt uskadt gennem minefelterne ved Dunkirk og snød tyskerne for en let sejr her. I det hele taget har Admiralitetets forskningslaboratorium, ARL, gjort masser under krigen uden rigtig at få kredit for det. De afmagnetiserede således de mini-ubåde, der blev brugt til at angribe Tirpitz, Scharnhorst og Lützow, mens de puttede sig i nogle norske fjorde.
Efter krigen blev Peter ansat i Scientific Civil Service og faderen vendte tilbage til Marconi-selskabet.
I 1949 blev Peter rekrutteret af MI5 som den første videnskabelige medarbejder og hjalp dem med aflytning og kontra-aflytning. I 1951/1952 arbejdede han fx på at finde ud af hvordan et nys opdaget russisk aflytningsapparat virkede. Det var en passiv aflytningsenhed, der blev aktiveret via mikrobølger og gemt i en træmodel af det amerikanske våbenskjold, der hang på ambassadørens kontor.
Peter finder ud af hvordan den virker og kopierer den til brug for briterne selv, kodenavn Satyr.
Men tilbage til 1949. Peter er ikke imponeret over undersøgelsesdelen af ansættelsen. Det er lidt løs snak og helt uden grundighed. Sidenhen er han ikke så forundret over at Burgess, Maclean, Blunt og Philby er sluppet igennem det net.
Mange af metoderne er gammeldags og gennemføres på rutinen uden nogen form for check på om russerne har luret dem.
En del af introduktionen er et båndet indslag, hvor Guy Liddell vicegeneraldirektør 1946-1951 fortæller om MI5's historie. Peter er smart nok til at lægge mærke til hvad der ikke bliver nævnt. Fx at MI5 sov i timen op til 2. verdenskrig. En anden ting er alle de små og store krige mellem afdelingerne og mellem MI5 og MI6. MI5 har et kæmpearkiv kaldet Registret, som desværre fik en fuldtræffer i september 1940 og derfor har store huller om fx rekrutteringen af folk i 1930'erne.
En anden vigtig enhed bestyredes af Leslie Jagger, der har nøgler til næsten alt, dvs hvis en aktion er forberedt, behører man ikke at dirke døre op og derved efterlade spor. Man får bare Jagger til at finde en nøgle. Meget nyttigt.
Peter Wright skildrer åbning af breve og affotografering af hele kommunistpartiets medlemskartotek og andre papirer som kilder til MI5's Register.
I oktober 1955 er Peter involveret i at optage et forhør/interview med Kim Philby og bliver helt overbevist om dennes skyld. Men MI6 maler Philby hvid og premierminister Macmillan erklærer senere i Underhuset Philby for renset. Det var et nyttigt indblik i "spejlverdenen", hvor simple, men ubehagelige sandheder blev fejet ind under gulvtæppet.
Peter er hyret som videnskabelig medarbejder og går videnskabeligt til værks. Lidt bedre båndoptagere til aflytterne hjælper meget. Lidt hjælp til "skyggerne" med bedre billeder af dem, de skal skygge. Lidt bedre hjælp til dem, så de ikke selv bliver opdaget. Overalt møder han modstand mod fornyelse og en holdning om at dem, der klarede sig godt under krigen, ikke skal blive ved med at have magt og fremgang. Kort sagt klarer slendrian sig fint i MI5 og for den sags skyld MI6.
Nogle teknisk set fremragende operationer går i vasken, fordi russerne tilsyneladende får nys om dem, Peter ærgrer sig og husker på dem til langt senere, hvor han er på jagt efter en højtplaceret muldvarp.
I 1956 bliver Dick White afløst af Roger Hollis som chef for MI5. White bliver i stedet chef for MI6, hvilket ikke er nogen god ide. I tilbageblik synes Wright også allerede dengang at kunne spore tegn på at Hollis er muldvarpen. Peter finder ud af at aflytte hvilke frekvenser russerne lytter på og de lytter blandt andet til "skyggerne". Han finder også ud af at aflytte indstillingerne på ægypternes kodemaskiner og i forbindelse med Suez-krisen opdager han, at russerne har opdaget det, men at de lader som ingenting, så briterne kan få pålidelige oplysninger om at russerne ikke bluffer, når de planlægger at sætte luftvåbnet ind til støtte for Nasser. Eden vælger at gå af.
Wright kommer en tur til USA for at snakke med FBI og CIA. De hjælper med lidt flere indikationer på en muldvarp. Wright føler sig helt forlegen over at se hvor meget udstyr de amerikanske fætre har og hvor lidt de egentlig får ud af det. Men fx bruger de fingeraftryk og det registrerer MI5 slet ikke. I det hele taget tænker Wright over sagerne og ser at problemet er at der dels er flere russere på den russiske ambassade i London end der er MI5 folk, der holder øje med dem og dels at MI5 folkene holder øje med det, der er let i stedet for det, der er fornuftigt at holde øje med. Men kun få lytter til ham.
I 1959 får MI5 mistanke til en Harry Houghton. De skygger ham og finder hans forbindelsesagent, en Gordon Arnold Lonsdale, som de sætter under overvågning, kun for at opdage at russerne lytter med på overvågningen på præcist samme tidspunkt. Endnu en indikation på en muldvarp. De bliver presset til en arrestation og får fat i Gordon Lonsdale, Helen Kroger, Peter Kroger, Harry Houghton og Ethel Gee. Det er en stor triumf for Peter Wright, men når han går sagen igennem bagefter kan han se at russerne har ofret Lonsdale for at beskytte en højt placeret muldvarp. Han rapporterer direkte til toppen af MI5, men bliver verfet høfligt af.
I USA er tingene heller ikke rosenrøde. Det eneste der forener FBI og CIA er deres fælles had til NSA. MI5 har fortalt FBI om deres aflytning af lyttefrekvenser, kaldet RAFTER, men ikke CIA. CIA bliver meget knotne, da det går op for dem under en briefing af Wright med tre års forsinkelse. Writght fortæller dem også om et par andre tricks, ENGULF, der aflytter kodemaskiner og STOCKADE, der aflyttede printeren, der trykte det afkodede budskab. I årene efter bliver forholdet mellem CIA og MI5 sat på en hård prøve. MI5 gennemgår organisationen med en tættekam og finder en del spioner, blandt andet peger meget på at Roger Hollis, som er nyligt afgået chef for MI5, var spion, men til sidst er MI5 overbevist om at de har fundet hele problemets omfang og fået sat en stopper for det.
Til gengæld er CIA blevet forvirret over mængden af spioner og plantede afhoppere og ender med at afskrive en hel afdeling.

Bogen blev forsøgt undertrykt af Margaret Thatchers regering, men det lykkedes kun midlertidigt og kun i selve England. Inden udgivelsen forsøgte de at presse Peter Wright til at opgive udgivelsen ved at indefryse noget af hans pension, men det gav ham jo bare yderligere grund til at tjene penge på bogen. Al hurlumhejet gav endvidere god reklame for bogen, så han blev rig og døde som millionær i 1995. ( )
  bnielsen | Jan 11, 2013 |
As the subtitle indicates, this is "the candid autobiography of a senior intelligence officer" with Britain's MI5, the domestic intelligence service. My edition, a mass market paperback, is covered with plenty of laudatory quotes. The Financial Post believed that "Margaret Thatcher was quite right in trying to ban the book," while The New York Times said that "anyone with a taste for cloak-and-dagger mysteries should find Spycatcher a compelling read." I can't speak to the accuracy of the statement re Mrs Thatcher, but I will partly agree with the quote about cloak-and-dagger mysteries. Indeed, some parts, particularly in the early days when Wright chronicles the major surveillance operations he was involved in, are fascinating in the same way as a le Carré novel. (Given that le Carré himself worked as an intelligence officer around that time, this is not entirely surprising.)

Those who have read Christopher Andrew's Defence of the Realm may have a slight edge in knowing the major players and events in this book, which is definitely a more personal perspective than Andrew's book. Spycatcher is also a bit dated of course, given that it was published in 1987 (or rather my edition was). I think the book overall was pretty good, but for me personally my interest waned in the events once the 1970s rolled around. This also happened with Andrew's book so it's not necessarily Wright's fault that I find WW2 and the Kim Philby affair much more interesting.

If you plan to read this, beware of copious typographical errors in this edition. Also the chapters don't have any internal section breaks, so some can be tougher slogs than others. But overall I would say the content is good and worth a read if you're interested (at least the first half). ( )
1 ääni rabbitprincess | Jan 29, 2012 |
Näyttää 1-5 (yhteensä 10) (seuraava | näytä kaikki)
ei arvosteluja | lisää arvostelu

» Lisää muita tekijöitä (11 mahdollista)

Tekijän nimiRooliTekijän tyyppiKoskeeko teosta?Tila
Wright, Peterensisijainen tekijäkaikki painoksetvahvistettu
Greengrass, Paulpäätekijäkaikki painoksetvahvistettu

Kuuluu näihin kustantajien sarjoihin

Sinun täytyy kirjautua sisään voidaksesi muokata Yhteistä tietoa
Katso lisäohjeita Common Knowledge -sivuilta (englanniksi).
Kanoninen teoksen nimi
Tiedot englanninkielisestä Yhteisestä tiedosta. Muokkaa kotoistaaksesi se omalle kielellesi.
Alkuteoksen nimi
Teoksen muut nimet
Alkuperäinen julkaisuvuosi
Henkilöt/hahmot
Tiedot englanninkielisestä Yhteisestä tiedosta. Muokkaa kotoistaaksesi se omalle kielellesi.
Tärkeät paikat
Tiedot englanninkielisestä Yhteisestä tiedosta. Muokkaa kotoistaaksesi se omalle kielellesi.
Tärkeät tapahtumat
Kirjaan liittyvät elokuvat
Palkinnot ja kunnianosoitukset
Tiedot englanninkielisestä Yhteisestä tiedosta. Muokkaa kotoistaaksesi se omalle kielellesi.
Epigrafi (motto tai mietelause kirjan alussa)
Omistuskirjoitus
Tiedot englanninkielisestä Yhteisestä tiedosta. Muokkaa kotoistaaksesi se omalle kielellesi.
To my wife Lois
Ensimmäiset sanat
Sitaatit
Viimeiset sanat
Erotteluhuomautus
Julkaisutoimittajat
Kirjan kehujat
Alkuteoksen kieli
Canonical DDC/MDS
Donated by Mrs. Vanda Allen (ABB40801)

No library descriptions found.

Kirjan kuvailu
Yhteenveto haiku-muodossa

Pikalinkit

Suosituimmat kansikuvat

Arvio (tähdet)

Keskiarvo: (3.58)
0.5
1 3
1.5 1
2 9
2.5 3
3 38
3.5 7
4 41
4.5 2
5 22

Oletko sinä tämä henkilö?

Tule LibraryThing-kirjailijaksi.

 

Lisätietoja | Ota yhteyttä | LibraryThing.com | Yksityisyyden suoja / Käyttöehdot | Apua/FAQ | Blogi | Kauppa | APIs | TinyCat | Perintökirjastot | Varhaiset kirja-arvostelijat | Yleistieto | 154,628,017 kirjaa! | Yläpalkki: Aina näkyvissä