Derib

1970’erne var en travl tid for Derib. Hans serier om Buddy Longway og Yakari var med til at sælge det traditionelle Tintin-blad, så de blev trykt lige så hurtigt, som han kunne producere dem. De fire albums i dette bind er blevet til på knap tre år, men tempoet er ikke gået ud over kvaliteten. Tværtimod holder Derib fast i den ”semirealistiske” stil han hurtigt bestemte sig for, og selvom de fire historier sagtens kan stå alene, så er de også kapitler i den samlede fortælling om kærligheden mellem en pelsjæger og en indiansk kvinde.

Hemmeligheden
Den første historie har sønnen Jeremie som omdrejningspunkt. To sortfødder forfølger en mand, Hvide Krage, der har forbrudt sig mod deres skikke. Det lykkes ham at narre de to forfølgere, og da Jeremie overspiller sine kort og er ved at blive angrebet af en puma, redder han drengen. Jeremie vil til gengæld hjælpe ham med vand og mad, og det går godt i starten. Desværre lurer både sortfødderne og Chinook hurtigt, at Jeremie ved mere, end han giver udtryk for…

Elgen
Det andet album er en dramatisk jagthistorie, der fortælles af Buddy til datteren Kathleen, der er blevet født i mellemtiden og nu vil vide, hvor elggeviret på hytten kommer fra. Et par år tidligere har Buddy og Jeremie været på jagt, da de støder ind i et par elgtyre i brunst. De kæmper om en ko, og det går hårdt for sig. Da kampen er overstået er planen at nedlægge taberen, der lader til at være blevet alvorligt såret. Problemet er, at de pludselig befinder sig midt på vinderens territorium, og han finder sig ikke i nogen former for indtrængen. Da krudtet bliver vådt er gode råd dyre.

Hestevinter
Chinook får besked om, at hendes far ligger for døden, og sammen med Jeremie drager hun af sted for at tage afsked med ham. Buddy og Kathleen bliver hjemme, og da de en dag er på jagt, mister de Fellow, der bliver tvunget til at slutte sig til en flok af vilde heste, der slet ikke burde være i det snedækkede landskab på det tidspunkt. Det viser sig, at hestene bliver forfulgt af en hævngerrig mexikaner, så kampen for at få Fellow tilbage fører Buddy og Kathleen ind i en mærkelig men også desperat rivalisering.

Ildvandet
Uden varsel begynder en gruppe af indianere at angribe Buddy og andre pelsjægere for at stjæle deres skind. Det lykkes Buddy at opspore, hvad der egentlig er på færde: To hvide er begyndt at sælge spiritus til en gruppe sortfødder, der hurtigt bliver afhængige af beruselsen, og indianerne kan kun skaffe skind nok til det kostbare ildvand ved at plyndre. Er det muligt at trænge igennem til sortføddernes anførere, eller vil det ende med en egentlig kamp med de soldater, der er blevet tilkaldt?

De fire historier afspejler de vigtigste spor i Buddy Longway serien. I Hemmeligheden og Ildvandet er det relationerne til andre mennesker, der driver handlingen frem med forholdet mellem de oprindelige indbyggere og de stadigt flere nybyggere som det centrale omdrejningspunkt. Hestevinter og især Elgen handler om menneskets konfrontation med den vilde natur, der i sig selv var en kæmpe udfordring for de første pelsjægere. Naturen var strålende smuk, men den var også farlig – og Derib formår at holde en balance, hvor dyrene tillægges agens uden at de udstyres med decideret menneskelige egenskaber.

Bindet har masser af ekstramateriale, hvor det bl.a. fortælles, at Derib aldrig har været i USA, hvor hans indianerfortællinger udspiller sig. Det er overraskende, for det er tydeligt, at han går meget op i at ramme de særlige naturkvaliteter i Rocky Mountains, og han er f.eks. meget opmærksom på, at et bjerg ikke bare er et bjerg. Det er i hvert fald en stor fornøjelse at betragte siderne, der fortæller historierne med lidt forklarende tekst og samtidigt er usædvanligt smukke at se på. Derib gjorde fra starten op med den traditionelle sideopbygning med fire rækker billeder til fordel for en friere komposition. Det fungerer bedst, hvis tegneren også kan fylde de større billedflader ud med noget, der er værd at bruge den ekstra plads på – og det er netop tilfældet i Buddy Longway. Jeg kan godt lide karakteristikken af stilen som ”semirealistisk” for Derib har fundet en kunstnerisk vej, hvor dyr og landskaber er let genkendelige uden at det bliver en hindring for komposition og historiefortælling.

Den samlede saga bind II samler fire stærke historier, der sagtens kan læses hver for sig, men som også giver mening i den fremadskridende fortælling. Fokus er fortsat på livet i naturen, men den voksende spænding mellem indianerne og de nybyggerne fylder stadigt mere, efterhånden som tiden går. Hvordan det kommer til at spille sig ud, må de næste bind vise. Foreløbig er der god grund til at nyde de spændende historier her.… (lisätietoja)

om barn holdt jeg meget af de forskellige western-tegneserier, jeg lånte på biblioteket, og som jeg nu er i fuld gang med at genlæse. Blueberry var fyldt med action og spændende karakterer, Yakari var en sød fortælling om prærieindianerne, som jeg også læste højt for mine egne børn, da de var små, og så var der Buddy Longway, som var en meget anderledes historie. Den handlede om en mand og hans familie, og den var placeret i tid og sted, så det stadig var muligt at se landet som uberørt og til at tro på fredelig sameksistens mellem hvide nybyggere og indianerne.

Cobolt er i gang med at genudgive Buddy Longway i en flot samleudgave. Første bind indledes med baggrundsmateriale og et interessant interview med Derib, hvor han fortæller om sine ambitioner med serien. Det er tydeligt, at han delte ambitioner med folk som Charlier og Giraud, der også ønskede at udvikle tegneserien til et medie for voksne med udvikling af komplekse karakterer, men at han samtidig adskilte sig fra tidens intellektuelle strømninger. Derib rejste til Indien og oplevede 1960’ernes frigørelsesbevægelse, men for ham førte det først og fremmest til en længsel efter en moderne kernefamilie med to ligeværdige voksne og fri opdragelse for børnene. Det var det liv han ville leve, da han flyttede hjem til Schweiz, og det var den vision, han ville fortælle om i Buddy Longway.

Chinook
Buddy Longway er en ung mand, der prøver at etablere sig selv som pelsjæger i den østlige del af Rocky Mountains, hvor prærien aldrig er langt væk. Han er for det meste alene, men da sæsonen er ved at være slut opsøger han et af de fremskudte forter for at indhandle sine skind og købe nye forsyninger. Her møder han Chinook, en ung Sioux-indianer, der er blevet bortført af andre pelsjægere med skidte intentioner. Uden egentlig at tænke sig om redder han hende, men rejsen tilbage til hendes familie bliver dramatisk. De må konfrontere de hævngerrige pelsjægere, en stamme af crow-indianere og undervejs møder de også Slim Enøje, der selv lever som pelsjæger i området.

Buddy og Chinook bliver selvfølgelig forelskede undervejs, og albummet slutter med, at de bliver gift og drager ud for slå sig ned sammen.

Fjenden
Buddy og Chinook drager igen ind i bjergene for at finde det helt rigtige sted at slå sig ned. Det er en klippeafsats med en strømmende flod i nærheden og en fantastiske udsigt, men det viser sig hurtigt, at ikke alt er som det skal være. Ting forsvinder, og da Slim Enøje kommer forbi, kan han fortælle, at det var her han mistede synet for flere år siden. Er det carcajouen, et jærvlignende rovdyr, som indianerne frygter, eller er der i andre og mørkere kræfter på spil?

Buddy sætter flere fælder for at få ram på den mystiske fjende, men den bliver ved med at undslippe ham. Til sidst er Chinook truet på livet, og redningen kommer fra uventet side. I albummet vi føler parrets magtesløshed over for en fjende, de ikke kan se, og den grundangst, der må være en del af at bo så isoleret i naturen.

Tre mænd red forbi
Naturen er farlig, men mennesket er farligere. Det var budskabet i Fjenden, og det bliver endnu tydeligere her. Chinook føder sønnen Jeremie, og vi følger hans første år i hurtigere billedglimt af lykkelige stunder i familien. Da han er blevet syv år gammel, tager de en ulvehvalp til sig, og inden længe er drengen og ulven uadskillelige. Alt er godt, men en dag rider tre guldgravere forbi. Buddy kan ikke lide dem, og da familien vender hjem efter en sommer hos siouxerne, bliver hans bekymringer til virkelighed. De tre guldgravere er flyttet ind i hytten, og da de tager Jeremie og Chinook som gidsler, har Buddy ikke andet valg end at knokle for dem i minen og med at skaffe mad.

De tre mænd er banditter, men de er ikke enige om, hvor meget banditter, der har lyst til at være. Modsætningerne tager til, og det hele slutter dramatisk.

Alene
Selvom familien lever alene og langt hen af vejen er selvforsynende, så er de i kontakt med omverdenen. Skindene skal sælges og nye forsyninger købes, Buddy efterlade Chinook og Jeremie for at rejser til fortet. Undervejs bliver han ramt af et stenskred, og da han vågner op, er det med et brækket ben og gribbe cirklende sultne omkring ham. Det lykkes ham at lave en skinne, men den velkendte rejse er pludselig forvandlet til en kæmpe udfordring. Det bliver kun værre, da han opdager en gruppe pelsjægere, der bliver overfaldet af crowe-indianere. Nu er der ikke andet at gøre end at risikere eget liv og helbred i et desperat forsøg på at skaffe hjælp, inden det er for sent.

Jeg husker tydeligt albummet fra tidligere, og det var især oplevelsen af at være såret og helt alene i ødemarken, der havde gjort indtryk på mig. Det gør den stadig. Derib fanger mesterligt den desperate situation.

Buddy Longway startede på toppen. De fire albums er fantastiske hver især, og de er samtidig en imponerende start på Deribs ambition om at skildre en mand og en families udvikling over mange år. Det understøttes af en udvikling i tegnestilen. I Chinook trækker han stadig på traditionen med meget stiliserede gengivelser af f.eks. øjne, men han bærer bevæger sig hurtigt i retning af en mere realistisk streg, hvor det er nemmere at lade personerne få rynker og blive ældre.

Historierne er plotdrevne, og hvert album har flere dramatiske højdepunkter undervejs. Det er naturligt for serier, der først udgives som føjetoner, men sammenligner man med den samtidige Blueberry-serier er forskellen alligevel markant. Der sker simpelthen mindre i et Buddy Longway album end i et Blueberry-album, og det klæder serien, at Derib både på billedsiden og i historien tager sig tid til at dvæle ved de enkelte situationer.

Jeg glæder mig i den grad til de næste bind, for det kan næsten ikke blive bedre.… (lisätietoja)

> Babelio : https://www.babelio.com/livres/Derib-Jo/21807

> JO. — Nous continuons à soutenir la formidable opération déclenchée par le dessinateur Derib qui vise à distribuer gratuitement des centaines de milliers d'albums de sa bande dessinée Jo à des jeunes dans le cadre de la prévention du Sida (voir numéro 20 page 49).
Rappelons qu'avec ce livre, Derib dit en fait aux jeunes : "Point n'est besoin d'avoir le sida pour connaître la beauté de la vie, la valeur de la tendresse, le besoin d'être soi … même. L'album de Jo interpelle aussi les parents, sur leur vie, leurs fuites et c'est ce qui donne a l'ouvrage son attrait fantastique : en France et en Suisse, lors des premières distributions gratuites, les jeunes se sont plongés dans "Jo" avec les moues dubitatives habituelles. Ils n'en sont ressortis qu'à la dernière page, silencieux, bouleversés. Cette histoire aurait pu être la leur…" (Anne Mancelle, Construir) Nous continuons à promouvoir cette opération auprès des conseils généraux et régionaux afin de trouver les financements nécessaires aux distributions dans les écoles. A Marseille, Montpellier et en Suisse commande, 400 000 albums ont déjà été donnés. Et en Belgique le prix Gavroche lui a été décerné. Dans le prochain numéro un point global sur cette opération vraiment utile. Donc, a suivre…
Pour tout achat de l'album Jo (75 F, 96 p. couleurs, relié) et pour tout renseignement écrire a : Thiery Dubois 20 Rue Raspail, 13170 Les Pennes Mirabeau
—Nouvelles Clés, (21), Janv./Févr. 1992, (p. 84)… (lisätietoja)